Sag om méngrad efter trafikulykke: Uenighed om fastsættelse af varigt mén

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, som Qudos Insurance A/S v/Prosam Forsikring Agentur A/S har udbetalt efter et ulykkestilfælde.

Sagens omstændigheder

Klageren blev den 27. april 2016 påkørt bagfra under bilkørsel og pådrog sig gener fra nakke, ryg og hoved. Selskabet udbetalte erstatning svarende til et varigt mén på 10 %, men klageren mener, at méngraden bør fastsættes højere.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gør gældende, at hendes varige mén er større end 10 %. Klagerens advokat henviser til en speciallægeerklæring, der beskriver voldsomme smerter i baghovedet, svære daglige nakkesmerter med udstråling, bevægeindskrænkning i arm og skulder samt udtalte kognitive gener. Advokaten mener, at generne svarer til punkt B.1.1.4 og B.1.3.5 i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, og at der ikke skal foretages fradrag for overlap af gener.

Det fremgår af en statusattest fra smerteklinikken, at klageren har udviklet komplekse kroniske smerter som følge af ulykken, herunder piskesmældstraume og svære smerter i baghoved, nakke, skulderåg og højre arm samt smerter i lænderyggen med udstråling. Klageren har desuden udviklet angst og har markant nedsat funktionsniveau.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at følgerne efter ulykkestilfældet svarer til en méngrad på 10 %. Vurderingen er foretaget på baggrund af de lægelige akter og en speciallægeerklæring. Selskabet henviser til, at klageren havde hovedpine inden skaden, og at der er foretaget et betydeligt fradrag for aggravering og overlap af punkterne i méntabellen. Selskabet lægger vægt på, at traumescanningen viste normale forhold, og at der er diskrepans mellem klagerens smerter og den normale neurologiske undersøgelse.

Selskabet mener, at en eventuel uenighed om méngraden bør forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de direkte følger af ulykkestilfældet den 27. april 2016 svarede til et varigt mén på mere end 10 %. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet lagde blandt andet vægt på:

• CT-scanningen på skadestuen den 27. april 2016 viste normale forhold uden skader på nakke eller ryg.
• MR-scanning af nakke og lænderyg den 27. juli 2016 viste også normale forhold.
• Undersøgelsen den 2. august 2016 på medicinsk rygambulatorium fandt ingen årsag til klagerens smerter ud fra scanning, men vurderede smerterne som følge af overbelastning af cervikale og lumbale strukturer efter påkørslen, samt kognitive problemer som følge af trafikuheldet.
• Statusattesten af 27. april 2017 beskrev svære smerter, men den neurokirurgiske speciallægeerklæring af 29. maj 2017 påpegede diskrepans mellem klagerens voldsomme smerter og den stort set normale neurologiske undersøgelse.

Ankenævnet bemærkede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne anmodes om en udtalelse om méngraden, men fandt ikke grundlag for at anmode om en sådan udtalelse.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.