Uenighed om årsagssammenhæng for piskesmældsskade efter lav-energi trafikulykke

En kvindelig forsikringstager klager over, at hendes ulykkesforsikringsselskab, GF Forsikring, har afvist at udbetale erstatning for et varigt mén på 10 % efter en trafikulykke. Selskabet bestrider, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener.

Sagens Forløb

Den 29. oktober 2014 blev klageren, som fører af en bil, påkørt i højre side af et andet køretøj. Hun oplevede et ryk i kroppen og udviklede efterfølgende smerter i nakke og hoved. Dagen efter opsøgte hun skadestuen, hvor undersøgelser (røntgen og CT-scanning) ikke viste akutte skader.

I forbindelse med erstatningsopgøret med modpartens ansvarsforsikringsselskab blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Den 25. juli 2018 fastsatte AES klagerens varige mén til 10 %.

Parternes Argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver udbetaling af méngodtgørelse på 10 % fra sin egen ulykkesforsikring i overensstemmelse med AES' vurdering. Hun fastholder, at hendes kroniske gener er en direkte følge af ulykken.

GF Forsikrings påstand: Selskabet afviser dækning med følgende hovedargumenter:

• Lav-energi ulykke: En teknisk undersøgelse (DanCrash test) viste en hastighedsændring på kun 2 km/t, hvilket ifølge selskabet ikke er egnet til at forårsage en piskesmældsskade i en rask nakke.
• Manglende brosymptomer: Selskabet påpeger, at der var en periode på flere måneder fra det indledende skadestuebesøg til klageren igen søgte læge for sine gener i marts 2015. Dette indikerer ifølge selskabet, at der ikke er en ubrudt kæde af symptomer, der forbinder generne med ulykken.

Ankenævnet giver klageren medhold.

Selskabet, GF Forsikring, skal anerkende, at klagerens gener efter ulykken den 29. oktober 2014 svarer til et varigt mén på 10 %. Selskabet skal derfor udbetale godtgørelse for det varige mén i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Nævnets Begrundelse

Ankenævnet finder det bevist, at klagerens gener er forårsaget af ulykkestilfældet, og at det varige mén kan fastsættes til 10 procent. Nævnets afgørelse er baseret på følgende punkter:

• Vægtning af AES-udtalelse: Nævnet lægger afgørende vægt på udtalelsen af 25. juli 2018 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES konkluderede, at der var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens aktuelle nakkegener. Vurderingen fra AES var baseret på, at der var dokumenteret "strakssymptomer" umiddelbart efter hændelsen, og at traumet var relevant for at kunne forårsage varige gener. AES fastsatte ménet til 10 % på baggrund af en samlet vurdering.

• Speciallægeerklæring: Nævnet henviser også til en speciallægeerklæring fra 18. december 2017, hvoraf det fremgår, at det er sandsynligt, at klageren pådrog sig et vridtraume (piskesmæld) i nakken, og at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem ulykken og de opståede smerter.

• Selskabets bevisbyrde: Nævnet bemærker, at GF Forsikring ikke har sandsynliggjort, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville være nået til en anden konklusion, hvis sagen var blevet forelagt som en privat ulykkesforsikringssag.

Som følge heraf skal selskabet udbetale erstatning. Kravet skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.