Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende afslag på dækning under en ulykkesforsikring efter en arbejdsrelateret rygskade. Klageren søgte erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, hvilket forsikringsselskabet afviste.
Klageren gjorde gældende, at personskaden opstod ved en pludselig hændelse, idet smerterne i ryggen opstod med et "smæld" den 18. maj 2015. Klageren havde detaljeret beskrevet arbejdsgangen, og det burde ikke komme hende til skade, at hun var alene på skadestidspunktet. Det blev fremført, at klageren forsøgte at klare hverdagen og arbejdet trods smerterne, og at den senere lægekontakt ikke burde være til skade for sagen. Klageren argumenterede for, at hændelsen var egnet til at forårsage rygskaden, og at der ikke var grundlag for at afvise erstatning på baggrund af forudbestående diskusprolaps eller tilsvarende gener, da lægeerklæringer kun viste alderssvarende forandringer. Klageren mente, at skaden var omfattet af forsikringspolicen, og at méngraden burde fastsættes til 25% baseret på méntabellen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forsikringsselskabet fastholdt, at den anmeldte hændelse ikke kunne anerkendes som en ulykke. Selskabet henviste til, at der ikke var dokumenteret strakssymptomer, og at klagerens gener skyldtes forudbestående slid. De anførte, at klagerens forklaringer om hændelsen ikke beskrev noget "ganske særligt", der gjorde hændelsen egnet til at medføre skade i en rask ryg, især da løftet var under 10 kg. Den specifikke vejledning, der blev henvist til, er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Vejledning om anerkendelse af ulykker – skader sket 1. januar 2004 eller senere. Selskabet fremhævede, at røntgen- og MR-scanninger viste svære degenerative forandringer i lænderyggen, men ingen traumatisk, strukturel skade eller diskusprolaps. Endvidere påpegede selskabet, at klageren først søgte lægehjælp for lændesmerter mere end tre måneder efter den angivne ulykke, og at de tidligste lægekontakter vedrørte skuldersmerter. Selskabet henviste til forsikringsvilkårene, der definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager varigt mén eller død, og som udelukker dækning for tilstande, der skyldes sygdom eller sygelige forandringer, samt forværring af følger grundet forudbestående sygdom.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
I henhold til almindelige forsikringsretlige principper påhviler det forsikringstageren at bevise størrelse og rigtigheden af et fremsat krav. Nævnet finder, efter en gennemgang af sagens lægelige oplysninger og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse i arbejdsskadesagen, at klageren ikke har bevist, at hun den 18. maj 2015 var udsat for en pludselig hændelse, der forårsagede en personskade.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på følgende:
Ankenævnet bemærker, at forsikringsvilkårene for ulykkesforsikringen, herunder afsnit 6.6.1, definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager varigt mén eller død. Endvidere fremgår det af forsikringsvilkårene, afsnit 6.7.1, at forsikringen ikke dækker tilstande, som efter lægelig erfaring ikke kan antages at være en følge af et ulykkestilfælde, men skyldes sygdom eller sygelige forandringer. Afsnit 6.7.2 udelukker dækning for forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldes enhver forudbestående sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse.
På baggrund af de fremlagte oplysninger og den manglende dokumentation for strakssymptomer og årsagssammenhæng mellem hændelsen og den anmeldte skade, finder Ankenævnet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger et dækningsberettiget ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.


Klageren har en ulykkesforsikring hos Storstrøms Forsikring G/S og har anmeldt en rygskade, der opstod den 6. maj 2019 under løft af tagsten. Klageren oplevede et smæld i ryggen og har siden haft vedvarende problemer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte den 6. marts 2020 hændelsen som en arbejdsskade i henhold til Arbejdsskadesikringsloven og fastsatte en méngrad på 5%.
Storstrøms Forsikring anerkendte oprindeligt skaden den 11. marts 2020 baseret på skadeanmeldelsen. Dog trak selskabet anerkendelsen tilbage den 12. maj 2020 efter at have modtaget nye oplysninger, herunder AES's afgørelse og lægelige dokumentation. Selskabet afviste herefter dækning med henvisning til, at der ikke var dokumenteret et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Klageren ønsker, at selskabet anerkender skaden som dækningsberettiget. Selskabet fastholder sit afslag og anfører, at det er klagerens bevisbyrde at godtgøre, at der foreligger et dækningsberettiget ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet fremhæver, at lægelige notater fra 10 dage efter hændelsen angiver "intet traume", og at klageren tidligere har haft lignende lændeproblemer i 2018. Selskabet argumenterer desuden for, at selv hvis der var et dækningsberettiget ulykkestilfælde, er der ikke godtgjort årsagssammenhæng til et varigt mén på 5% på grund af manglende strakssymptomer og forudbestående symptomer. Selskabet understreger, at AES's afgørelse ikke er bindende for vurderingen af dækning under den private ulykkesforsikring.
Ny udredningsrapport giver ikke anledning til ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme eller i forelæggelsespraksis for Erhvervssygdomsudvalget.
Som følge af en dom fra Højesteret den 2. maj 2025 kan en række sager om arbejdsskader under hjemmearbejde genoptages, hvis de tidligere blev afvist som værende forårsaget af private forhold.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesfors...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Nykredit Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsik...
Læs mereSamlelov om øget investorbeskyttelse, gældsrådgivning til minkavlere og styrket finansielt tilsyn