Afvisning af dækning for skimmelsvampskade på tøj efter vandskade

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin familieforsikring for skader på beklædningsgenstande forårsaget af skimmelsvamp efter en vandskade.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren konstaterede i starten af oktober 2017 en vandskade i sit bryggers, hvor vand løb ned fra loftet som følge af en utæthed i overboens køleskab. Isoleringen i loftet var gennemvædet, og der var store vandlommer mellem tapet og vægge. I et af de bryggersskabe, der blev kasseret, befandt sig 39 beklædningsgenstande, som ifølge klageren var blevet inficeret af skimmelsvamp. Et ingeniørfirma anbefalede, at tøjet blev destrueret, da skimmelsvamp ikke kunne fjernes ved vask eller rensning. Klageren opgjorde nyprisen på de beskadigede genstande til 83.627 kr.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker, at selskabet dækker genanskaffelsesværdien på de 39 beklædningsgenstande. Klagerens advokat gjorde gældende, at den konstaterede skimmelsvamp var en direkte følge af vandskaden, og at selskabet derfor skulle dække skaden. Klageren bestred desuden, at hun havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, idet hun pga. sit helbred bad udlejeren om at håndtere flytningen af tøjet.

Selskabets påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaderne på klagerens tøj ikke var en følge af en dækningsberettigende skade. Selskabet anførte, at forsikringsbetingelsernes punkt 5.5 kun dækker "direkte væskeskader" og mente ikke, at tøjet havde været i direkte kontakt med det udstrømmende vand. Selskabet gjorde desuden gældende, at klageren havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, jf. Forsikringsaftaleloven § 52, ved at lade tøjet ligge i skabet og tage på ferie efter at have konstateret vandskaden. Selskabet henviste også til, at klageren havde haft kendskab til skimmelsvamp i lejligheden siden februar 2017, hvilket rejste tvivl om årsagssammenhængen med den aktuelle vandskade.

Oversigt over krav

Relevante forhold og dokumentation

Klageren fremsendte billeder af de beskadigede beklædningsgenstande og en vurdering af dagsværdien. Der blev fremlagt rapporter fra et ingeniørfirma, der bekræftede skimmelsvamp i vægge og træværk i loftet samt opfugtede skabe. En tidligere vandskade i februar 2017 og en rapport fra april 2017, der erklærede lejligheden fri for skimmelsvamp efter udbedring, blev også nævnt for at belyse årsagssammenhængen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at de 39 beklædningsgenstande er beskadiget som følge af en hændelse, der opfylder betingelserne i forsikringsbetingelsernes punkt 5.5. Dette punkt dækker "direkte væskeskader på dine ting som følge af tilfældig og pludselig udstrømning af vand".

Nævnet bemærker, at det er en betingelse for dækning af skimmelsvamp på en genstand, at den udstrømmende væske har bevirket, at genstanden er blevet opfugtet, og at genstanden derefter har fået skimmelsvamp. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at bryggersskabene indvendigt havde været så opfugtede, at tøjet – der befandt sig i skabene – tillige kan anses for at være blevet opfugtet i et omfang, der krævede destruktion.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at klageren, da hun opdagede vandskaden, ikke havde behov for at vaske, rense eller tørre beklædningsgenstandene, idet klageren alene bad udlejeren flytte beklædningsgenstandene ind i et andet værelse. Det kunne ikke entydigt fastlægges, hvor lang tid der gik, før beklædningsgenstandene blev flyttet. Endvidere var der ikke dokumentation for, hvilke beklædningsgenstande der måtte have fået skimmelsvamp, og om skimmelsvampen var af et sådant omfang, at destruktion var påkrævet.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Tidligere afgørelser fra nævnet (sagerne 87959 og 89670) kunne ikke føre til et andet resultat, da forsikringsbetingelserne i disse sager havde en anden ordlyd.