Sag om afvisning af krav om syn og skøn vedrørende svampeskader i bjælkehus

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Himmerland Forsikring G/S vedrørende omfanget af dækning for svampeskader i et bjælkehus samt nødvendigheden af lovliggørelse i forbindelse med udbedringen.

Sagens baggrund

I juni 2016 konstaterede forsikringstagerne svampeangreb i deres bjælkehus. Skaden blev anmeldt til Himmerland Forsikring G/S, som den 28. september 2016 anerkendte skaden som dækningsberettiget. Selskabet rekvirerede Teknologisk Institut til at vurdere skadens omfang og udarbejde et udbedringsforslag. Efterfølgende beregnede ingeniørfirma 1 udbedringsomkostningerne til ca. 589.688 kr. inkl. moms, hvorefter selskabet tilbød en kontanterstatning på 587.865 kr. efter fradrag af selvrisiko.

Tvisten om udbedringsomkostninger

Klagerne var uenige i selskabets vurdering af udbedringsomkostningerne og rekvirerede selv ingeniørfirma 2 og en rådgiver. Deres vurderinger resulterede i betydeligt højere estimater for udbedringsomkostningerne, som vist i tabellen nedenfor:

Selskabet indhentede en "second opinion" fra ingeniørfirma 3, som vurderede udbedringsomkostningerne til 400.000-450.000 kr. plus moms, og fastholdt sit oprindelige dækningstilsagn baseret på ingeniørfirma 1's vurdering.

Spørgsmålet om lovliggørelse

En central del af tvisten var, hvorvidt udbedringsarbejdet krævede en "lovliggørelse" i form af efterisolering i henhold til byggelovgivningen. Klagerne anførte, at ingeniørfirma 1's rapport ikke tog udgangspunkt i Teknologisk Instituts forslag og forudsatte, at der ikke skulle ske lovliggørelse. De henviste til, at deres eget udbedringsforslag fra ingeniørfirma 2 var i overensstemmelse med Teknologisk Instituts rapport og kommunens krav om lovliggørelse, hvilket ville medføre krav om efterisolering uanset rentabilitet. Klagerne fastholdt, at det var nødvendigt med et uvildigt syn og skøn, og at sagen var uegnet til nævnsbehandling i henhold til Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3.

Selskabet fastholdt, at der ikke skulle ske lovliggørelse, da der alene var tale om en partiel skade, som ikke faldt inden for Byggeloven § 2, stk. 1, nr. b, der omhandler væsentlige bygningsmæssige forandringer. Selskabet argumenterede for, at deres eksterne rådgivere var kompetente og uvildige, og at klagerne ikke havde fremlagt gyldige argumenter mod selskabets skadesbedømmelse. Selskabet afviste behovet for yderligere syn og skøn, da der allerede var foretaget en grundig omfangsbedømmelse af skaden.

Klagerne får ikke medhold i deres klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at sagen kan behandles på baggrund af de fremlagte rapporter, og afviser derfor klagernes anmodning om et uvildigt syn og skøn.

Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

• Klagerne har ikke bevist, at ingeniørfirma 1's kalkulation af udbedringsomkostninger ikke har fulgt Teknologisk Instituts udbedringsforslag.
• Der er regnet på udbedring af 7 hjørner og 1 spidsgavl, i alt 8 hjørner.
• Klagerne har ikke fremlagt beviser for, at der er konstateret råd i den øverste bjælke, hvilket ville gøre den foreslåede søjleunderstøtning umulig.
• Teknologisk Instituts rapport foreskriver ikke, at samlinger af bjælker ikke må forekomme.
• Klagerne har ikke bevist, at udskiftning af bjælkerne i de områder, som Teknologisk Institut har anvist, stiller krav om udførelse af efterisolering i henhold til Byggeloven § 2, stk. 1, litra e.
• Klagernes forespørgsel til kommunen, som sagen er oplyst for nævnet, alene har været baseret på rapporten fra ingeniørfirma 2, der indebærer en udskiftning af så godt som alle husets facader.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse.