Sag om afvisning af krav om syn og skøn vedrørende svampeskader i bjælkehus

Selskabet indhentede en "second opinion" fra ingeniørfirma 3, som vurderede udbedringsomkostningerne til 400.000-450.000 kr. plus moms, og fastholdt sit oprindelige dækningstilsagn baseret på ingeniørfirma 1's vurdering.

Spørgsmålet om lovliggørelse

En central del af tvisten var, hvorvidt udbedringsarbejdet krævede en "lovliggørelse" i form af efterisolering i henhold til byggelovgivningen. Klagerne anførte, at ingeniørfirma 1's rapport ikke tog udgangspunkt i Teknologisk Instituts forslag og forudsatte, at der ikke skulle ske lovliggørelse. De henviste til, at deres eget udbedringsforslag fra ingeniørfirma 2 var i overensstemmelse med Teknologisk Instituts rapport og kommunens krav om lovliggørelse, hvilket ville medføre krav om efterisolering uanset rentabilitet. Klagerne fastholdt, at det var nødvendigt med et uvildigt syn og skøn, og at sagen var uegnet til nævnsbehandling i henhold til Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3.

Selskabet fastholdt, at der ikke skulle ske lovliggørelse, da der alene var tale om en partiel skade, som ikke faldt inden for Byggeloven § 2, stk. 1, nr. b, der omhandler væsentlige bygningsmæssige forandringer. Selskabet argumenterede for, at deres eksterne rådgivere var kompetente og uvildige, og at klagerne ikke havde fremlagt gyldige argumenter mod selskabets skadesbedømmelse. Selskabet afviste behovet for yderligere syn og skøn, da der allerede var foretaget en grundig omfangsbedømmelse af skaden.

Klagerne får ikke medhold i deres klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at sagen kan behandles på baggrund af de fremlagte rapporter, og afviser derfor klagernes anmodning om et uvildigt syn og skøn.

Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

• Klagerne har ikke bevist, at ingeniørfirma 1's kalkulation af udbedringsomkostninger ikke har fulgt Teknologisk Instituts udbedringsforslag.
• Der er regnet på udbedring af 7 hjørner og 1 spidsgavl, i alt 8 hjørner.
• Klagerne har ikke fremlagt beviser for, at der er konstateret råd i den øverste bjælke, hvilket ville gøre den foreslåede søjleunderstøtning umulig.
• Teknologisk Instituts rapport foreskriver ikke, at samlinger af bjælker ikke må forekomme.
• Klagerne har ikke bevist, at udskiftning af bjælkerne i de områder, som Teknologisk Institut har anvist, stiller krav om udførelse af efterisolering i henhold til Byggeloven § 2, stk. 1, litra e.
• Klagernes forespørgsel til kommunen, som sagen er oplyst for nævnet, alene har været baseret på rapporten fra ingeniørfirma 2, der indebærer en udskiftning af så godt som alle husets facader.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse.

Han anfører, at selskabets egne konsulenter internt har vurderet, at hele taget burde udskiftes og klassificeres som K3 i tilstandsrapporten. Klageren hævder, at selskabet har handlet i strid med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 og Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 4 ved at give vildledende oplysninger. Han fastholder, at udbedringen er en reparation, ikke en forbedring, og derfor ikke skal aldersnedskrives, især da taget kun var 8 år gammelt ved overtagelsen. Klageren insisterer på, at skader på betongulv og etageadskillelse af beton er anmeldt og besigtiget, trods selskabets benægtelse. Han mener, at en skade først er en skade, når den konstateres og anmeldes korrekt inden for forsikringstiden.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring har anerkendt delvis dækning for tagkonstruktionen på den nordlige del af baghuset med 87.000 kr. efter selvrisiko og aldersnedskrivning. Selskabet afviser dækning af tagkonstruktionen i den sydlige del og tilbød 10.000 kr. i kulance for forstærkning af lasker. Selskabet argumenterer for, at udskiftning af undertaget er en forbedring, der kan aldersnedskrives i henhold til forsikringsbetingelsernes tabel D. Deres skøn er, at tagkonstruktionen er 64-72 år gammel, hvilket medfører en erstatning på 30% af 100.000 kr. for bræddeunderlag og tagpap. Selskabet afviser dækning af betondæk og betongulv med henvisning til, at disse skader ikke blev anmeldt i forsikringstiden, og at policen udløb den 15. februar 2018. Desuden har selskabet anmodet nævnet om at vurdere, om klageren har udvist retsfortabende passivitet ved den sene anmeldelse.

Skønsmandens vurdering

En uvildig syns- og skønsmand har konstateret nedbrud i spærkonstruktionen med nedsat styrke og risiko for yderligere skade. Skønsmanden vurderer, at udbedringen af tagkonstruktionen er en reparation. For etageadskillelsen (både beton og træ) vurderes det, at skaderne burde have været anmærket med karakteren K2 i tilstandsrapporten. Skønsmanden anfører, at betongulvet burde have været anmærket K1. Skønsmanden har estimeret omkostninger for udbedring af betondækket til 80.000 kr. (med 60% forbedringsandel), træbjælkelaget til 100.000 kr. (70.000 kr. reparation, 30.000 kr. gulvbelægning med 80% forbedringsandel), og betongulvet til 250.000 kr. (med 85% forbedringsandel).