Sag om afvisning af dækning for lovliggørelse ved udskiftning af rådskadet bindingsværk

Klagesagen drejer sig om Tryg Forsikring A/S' afvisning af at betale for lovliggørelse i forbindelse med udskiftning af rådskadet bindingsværk i en forsikret ejendom. Selskabet afviste at dække omkostningerne til lovliggørelse, da de mente, at klagerne reelt kun havde krav på dækning for en partiel reparation.

Sagens omstændigheder

Klagerne anmeldte en formodet rådskade i bindingsværket den 6. maj 2003. Selskabets taksator konstaterede en dækningsberettigende rådskade i stort omfang på begge sider af huset. Skaderne var typisk beliggende i fodremmen og på den nederste meter af de lodrette stolper. Bindingsværket var en del af den oprindelige bygning fra 1880.

Taksatoren kontaktede en bindingsværkspecialist, P.N., som gav et mundtligt tilbud på 85.000 kr. ekskl. moms for afstivning, nedbrydning, understøtning af muren, udskiftning af det rådskadede bindingsværk, opmuring med nye murtavler, pudsning, genmontering af vinduer og fjernelse af nedbrudte bygningsdele. P.N. anførte, at en alternativ reparation af bindingsværket ville koste det samme.

Klagerne søgte den 15. juli 2003 om dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser i forbindelse med nyopførsel af ydervægge. Arkitekt S.N. i E. Kommune afviste ansøgningen, da byggeriet skulle sidestilles med nybyggeri og derfor skulle udføres efter de nugældende bestemmelser for konstruktionerne, herunder fundering og varmeisolering.

Selskabet oplyste, at arkitekt S.N. havde meddelt, at der ikke ville være krav om lovliggørelse, hvis der var blevet udført partielle reparationer. Selskabet fastholdt, at det enten ville betale for en partiel reparation af muren eller for en udskiftning, men ikke for lovliggørelsen forbundet med sidstnævnte.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anførte, at reparation af ydermurene kun kunne ske ved en eller anden form for genopførsel, og at selskabet enten skulle dække reparation af skaden i form af genopførsel af enkeltmur uden sokkel (hvilket ville være ulovligt) eller betale for reparation i form af genopførsel med sokkel og i dobbeltmur. Advokaten henviste til, at arkitekt S.N. havde forlangt væggene genopført i overensstemmelse med de nugældende regler.

Selskabet fastholdt sin afgørelse under henvisning til, at det både fremgik af tilbuddet fra bindingsværkspecialisten P.N. og oplysningerne fra E. Kommune, at en reparation kunne finde sted.

Klagerens advokat anførte, at det var selskabets taksator, der opfordrede klagerne til at søge dispensation i E. Kommune, og at rådskaden var konstateret i hele længden på begge sider af huset, hvorfor der ikke blot kunne foretages en partiel reparation.

Selskabet anførte, at det havde anerkendt erstatningspligten for rådskade i bindingsværket de steder, hvor bæreevnen var svækket, og at dette ifølge bindingsværkspecialisten P.N. kunne udbedres enten ved partielle reparationer eller ved udskiftning af det skadede bindingsværk. Da skadeudgiften for begge udbedringsmetoder var den samme, havde selskabet givet klagerne mulighed for at vælge løsning.

Nævnet fandt, at Tryg Forsikring A/S havde handlet korrekt, da selskabet havde accepteret at foretage udskiftning af det beskadigede bindingsværk frem for en partiel reparation, da udgiften var den samme for selskabet.

Det blev ikke godtgjort, at udbedring i form af partielle reparationer af de angrebne områder ikke kunne ske uden krav om lovliggørelse. Derfor var der ikke grundlag for at pålægge selskabet at erstatte de forøgede omkostninger til lovliggørelse, der ville følge af udskiftningen af det rådskadede bindingsværk.

Som følge heraf blev klagen ikke taget til følge.