Aros Forsikring: Afvisning af fuld smykkeerstatning efter indbrud - utilstrækkelig dokumentation?

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Aros Forsikring vedrørende erstatning for stjålne smykker efter et indbrudstyveri. Klageren har en familieforsikring hos selskabet.

Sagens baggrund og forløb

Den 18. maj 2018 anmeldte klageren et indbrud i sit hjem, hvor en række indbogenstande, herunder smykker, blev stjålet. Selskabet anerkendte indbrudstyveriet som dækningsberettiget og udbetalte 76.859,18 kr. i erstatning for de stjålne indbogenstande efter fradrag af selvrisiko. Klageren er dog utilfreds med erstatningen for smykkerne og ønsker yderligere 60.000 kr. udbetalt, da han mener, at smykkernes reelle værdi overstiger den udbetalte erstatning og den maksimale dækning på 100.000 kr.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren anfører, at han har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for smykkernes eksistens, karat, vægt og ægthed i form af certifikater, kontoudtog og klare billeder. Han hævder, at certifikaterne er den gængse form for dokumentation i de udenlandske byer, hvor smykkerne er købt, og at selskabet tidligere har accepteret et certifikat som dokumentation for en herrering. Klageren mener, at vurderingen bør ske i et "helhedsperspektiv", hvor taksators kendskab til klagerens bopæl og andre værdifulde smykker (f.eks. forlovelsesringe) bør indgå som bevis for smykkernes høje værdi og kvalitet. Han henviser desuden til lignende sager i Ankenævnet, hvor klagere har fået medhold med mindre dokumentation.

Selskabets påstande: Selskabet afviser at udbetale yderligere erstatning med henvisning til, at klageren ikke har fremsendt fornøden dokumentation. Selskabet har indhentet en vurdering fra Forsikring & Pension, som konkluderer, at de fremlagte certifikater ikke kan anvendes som gyldig dokumentation for køb af smykkerne. Dette skyldes, at certifikaterne ikke lever op til de lokale regler i købslandene, da de mangler oplysninger om moms og kvitteringsnumre. Selskabet anfører, at en kontanthævning fra klagerens familiemedlemmers konto ikke dokumenterer købet af smykkerne, og at billeder alene ikke er tilstrækkelig dokumentation for kvalitet, alder og værdi. Erstatningen er derfor fastsat skønsmæssigt. Selskabet henviser til almindelige forsikringsretlige principper, hvorefter det påhviler den sikrede at bevise kravets rigtighed og størrelse, hvilket også fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 7.1. Selskabet henviser desuden til tidligere afgørelser fra Ankenævnet (AK90780, AK90687, AK90527) som sammenlignelige eksempler på skønsmæssig erstatning ved manglende dokumentation.

Dokumentation og vurdering

Selskabets erstatningsopgørelse viser, at smykkerne primært er opgjort skønsmæssigt ud fra en 8 karats betragtning, da der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for højere karat eller eksakt vægt. Den samlede erstatning for smykkerne var oprindeligt 40.165 kr. Klageren har fremlagt fotos af certifikaterne, som viser håndskreven tekst med angivelse af vægt, pris og karat, samt guldsmedens logo. Kontooversigten viser en overførsel på 98.840 kr. til en anden konto den 14. januar 2016, som klageren har henvist til som bevis for midler til køb af smykkerne.

Selskabet, Aros Forsikring, skal udbetale yderligere 30.000 kr. til klageren i erstatning for smykkerne. Erstatning forrentes i henhold til forsikringsaftaleloven § 24. Denne paragraf fastsætter regler for forrentning af erstatningsbeløb i forsikringssager.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i sine øvrige påstande, og klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet bemærker, at det i henhold til de almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Dette princip er gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 7.1.

De fremlagte certifikater kan kun tillægges begrænset bevismæssig værdi, dels fordi de ikke viser, hvem der er retmæssig ejer af de pågældende smykker, dels fordi det må lægges til grund, at certifikaterne er udstedt i lande, hvor myndighederne stiller betydelige krav til de kvitteringer, der udstedes ved salg af smykker (f.eks. krav om momsangivelse og kvitteringsnumre).

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har bevist sit krav. Nævnet finder derfor, at selskabet har været berettiget til at fastsætte erstatningen for smykkerne skønsmæssigt.

Ved en sådan skønsmæssig erstatningsfastsættelse skal der tages hensyn til samtlige relevante omstændigheder i sagen. Dette inkluderer fremlagte fotos, sagkyndige vurderinger af de pågældende smykkers karat, vægt og værdi på baggrund af fotos, samt hvilke smykker og andre formueaktiver klageren i øvrigt kan dokumentere sit ejerskab af.

Nævnet finder dog, at selskabets skøn ikke i fornødent omfang har taget hensyn til sagens samtlige omstændigheder. Selskabet var ikke berettiget til udelukkende at opgøre erstatningen for smykkerne på baggrund af en antagelse om, at alle smykkerne var af 8 karat guld. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har fastsat erstatning for samtlige de af klageren angivne, stjålne smykker, og at antallet af stjålne smykker – efter nævnets vurdering – forekommer troværdig henset til sagens oplysninger. Nævnet har også lagt vægt på, at det må lægges til grund, at en del af de stjålne smykker var af højere kvalitet end 8 karat. Selskabet ses ikke at have forholdt sig til kvaliteten af de smykker, som klageren efter tyveriet fortsat var i besiddelse af.