Manglende dokumentation for smykkekøb efter indbrud - Topdanmark Forsikring A/S

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende erstatning for stjålne smykker efter et indbrud i hjemmet den 30. september 2017. Forsikringstageren havde en familieforsikring med indbodækning, herunder en særlig dækning for værdigenstande på op til 84.000 kr.

Klagerens påstand og baggrund

Klagerens advokat anmodede om fuld erstatning for de stjålne smykker, svarende til i alt 89.975,50 kr. Indbruddet blev anmeldt til politiet, og en politirapport blev fremlagt. Klageren fastholdt, at smykkerne var købt kontant, og at tidligere udbetalte erstatninger var hævet og opbevaret kontant til formålet. Som dokumentation fremlagde klageren kontoudtog fra 2015, der viste kontanthævninger på i alt 94.700 kr., samt håndskrevne kvitteringer for smykkekøbene.

Klageren opgjorde sit krav for de stjålne smykker som følger:

Forsikringsselskabets standpunkt

Topdanmark erkendte erstatningspligten for tyveriet, men afviste at udbetale den fulde erstatning med henvisning til manglende dokumentation for købene. Selskabet tilbød oprindeligt 8.000 kr. i skønsmæssig erstatning. Under sagens behandling for Ankenævnet udbetalte selskabet yderligere 2.100 kr. for en stjålet guldrose, som de ved en fejl ikke havde medregnet tidligere.

Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 17E om dokumentation, som fastslår, at forsikringstageren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre ejerskab, købsdato og pris for de beskadigede eller stjålne genstande. For særlige værdigenstande, som smykker, stilles der skærpede krav til dokumentation for ejerskab, art og lødighed i takt med kravets størrelse, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 16.F.

Selskabets argumenter

Topdanmark anførte, at de fremlagte kontoudtog fra 2015 ikke dokumenterede køb af smykker i 2016/2017, da hævningerne lå langt forud for købsdatoerne. De mente, at pengene sandsynligvis var brugt til andre formål. Selskabet påpegede, at de håndskrevne kvitteringer manglede væsentlige oplysninger som betalingsmåde, køber- og sælgeradresser, vægt og design, hvilket gjorde det umuligt at verificere købene. Derudover var der uoverensstemmelser mellem klagerens angivelser af smykkernes alder og de fremlagte kvitteringsdatoer. Selskabet savnede også yderligere dokumentation som fotos, certifikater eller bevis for betalt toldafgift ved indførsel af smykkerne til Danmark.

Klagerens modargumenter

Klagerens advokat fastholdt, at kontanterne var opsparet og opbevaret, og at klagerens økonomi ikke var til hinder for købene. Det blev også anført, at politiet ikke havde betvivlet tyveriet. Vedrørende smykkernes alder blev det argumenteret, at en angivelse af 5 måneder var rimelig i forhold til købsdatoen og tyveridatoen. Klageren påpegede, at der ikke er formkrav til kvitteringer for salg af smykker mellem private.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har bevist sit krav om fuld erstatning for de stjålne smykker. Nævnet kan derfor ikke kritisere forsikringsselskabets skønsmæssige opgørelse af erstatningen, selvom den forekommer lav.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Bevisbyrde: I henhold til almindelige forsikringsretlige principper og forsikringsbetingelsernes punkt 17E påhviler det klageren at dokumentere eller sandsynliggøre rigtigheden og størrelsen af sit krav. Denne bevisbyrde er ikke løftet i tilstrækkelig grad.
• Dokumentationens karakter: De fremlagte håndskrevne kvitteringer og købserklæringer er sparsomme og mangler væsentlige oplysninger som sælgers kontaktoplysninger, betalingsmåde, vægt og design af smykkerne. Der er heller ikke fremlagt certifikater, fotos eller anden underbyggende dokumentation for smykkernes værdi.
• Tidsmæssig diskrepans: De kontanthævninger, som klageren angiver at have brugt til køb af smykkerne, blev foretaget i 2015, hvilket er op til halvandet år før de tidligst daterede kvitteringer fra december 2016 og maj 2017. Dette tidsmæssige spring svækker sammenhængen mellem hævningerne og smykkekøbene.
• Alder af smykker: Der er uoverensstemmelser mellem klagerens angivelser af smykkernes alder på tyveritidspunktet og købsdatoerne på de fremlagte kvitteringer.

Selvom forsikringsselskabet har anerkendt, at der har fundet et tyveri sted, og at der er erstatningspligt, er den fremlagte dokumentation ikke tilstrækkelig til at understøtte det fulde krav. Selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatningen kan derfor ikke kritiseres.

Klagegebyret tilbagebetales delvist, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav (ved udbetaling af 2.100 kr. for guldrosen).