Sag om ejerskifteforsikring: Forældelse og dækningsomfang af skader på garage

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Tvisten drejer sig om to sæt anmeldte skader fra henholdsvis 2013 og 2017, hvor forsikringstageren mener, at manglerne ikke er anerkendt i tilstrækkeligt omfang, og at den tilbudte erstatning er for lav.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen, en bygning fra 1966 med garage fra 1968, den 23. juli 2013. Overtagelsen skete på baggrund af en tilstandsrapport af 23. marts 2013. Rapporten nævnte blandt andet "Udvendig kalksandsten mod overdækket terrasse har manglende vedhæftning på det udvendige hjørne" under afsnittet for garagen.

Klagerens påstande

Klageren anmeldte en række mangler den 18. august 2013 og et nyt forhold den 25. april 2017. Klageren ønsker, at alle de anmeldte mangler anerkendes som dækket under ejerskifteforsikringen, og at der ydes erstatning eller en større erstatning end den, Dansk Boligforsikring A/S allerede har tilbudt.

Selskabets argumenter

Vedrørende skadeforhold anmeldt 18. august 2013: Dansk Boligforsikring A/S anerkendte en række af de anmeldte forhold og afviste andre. Selskabet opgjorde erstatning for de anerkendte forhold den 8. maj 2015. Selskabet har suspenderet forældelsesfristen to gange for de afviste forhold, først til 18. november 2016 og derefter til 19. februar 2017. Selskabet fastholder, at klagerens krav om yderligere erstatning for disse forhold er forældet, da klagen til Ankenævnet blev indgivet den 7. maj 2018, efter at forældelsesfristen var udløbet. Selskabet henviser til, at et krav om erstatning forældes senest 3 år efter, at forsikringstageren fik kendskab til kravet, jævnfør Forældelsesloven § 3 og Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1.

Vedrørende skadeforhold anmeldt 25. april 2017 (murskaller): Selskabet har afvist dette forhold. Deres besigtigelseskonsulent vurderede, at de løse kalksandstensskaller på garagen skyldes fugtindtrængning og frostsprængninger over tid, og at der ikke er tale om en fejl ved konstruktion eller udførelse i henhold til sædvanlig byggeskik på opførelsestidspunktet (1968). Selskabet anfører, at forholdet opstod 4 år efter overtagelsen og ikke skyldes fejl ved huset, og derfor ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens skadebegreb. Selskabet vurderer, at forholdet er af almindelig vedligeholdelsesmæssig karakter og ikke var til stede ved overtagelsen af ejendommen.

Relevant dokumentation

• Tilstandsrapport af 23. marts 2013: Nævner manglende vedhæftning af kalksandsten på garagehjørne.
• Klagerens rådgivers besigtigelsesrapport af 20. februar 2017: Angiver, at årsagen til skaden (faldende skaller på carport) er ukendt, og at det virker som om, de aldrig rigtig har siddet fast.
• Selskabets besigtigelsesnotat af 3. maj 2017: Vurderer, at skallerne falder af grundet fugt og frostsprængninger, uden konstruktiv betydning, og at forholdet er af almindelig vedligeholdelsesmæssig karakter. Tilstandsrapporten indeholdt ingen direkte anmærkninger om dette forhold.
• Forsikringsbetingelserne: Definerer "skade" som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og betinger dækning af, at forholdet var til stede ved overtagelsen eller opstod inden, og at skaden konstateres og anmeldes i forsikringstiden.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at klageren ikke får medhold i sine krav.

Vedrørende skadeforhold anmeldt 18. august 2013: Nævnet finder, at klagerens krav på erstatning eller yderligere erstatning for de forhold, der blev anmeldt den 18. august 2013, er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 7. maj 2018. Dette er i overensstemmelse med Forældelsesloven § 3, som fastsætter en almindelig forældelsesfrist på 3 år. I forsikringsforhold suppleres dette af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, der også angiver en 3-årig forældelsesfrist for krav mod forsikringsselskabet. Selvom Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 bestemmer, at krav, der er anmeldt inden udløbet af forældelsesfristen, tidligst forældes 1 år efter, at selskabet helt eller delvist afviser kravet, var fristen i dette tilfælde udløbet, da sagen blev indbragt for nævnet. Selskabet havde suspenderet forældelsesfristen til henholdsvis den 18. november 2016 og den 19. februar 2017, men klagen blev først indgivet den 7. maj 2018, hvilket var efter disse fristers udløb.

Vedrørende skadeforhold anmeldt 25. april 2017 (murskaller): Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en fejludførelse af mur beklædningen, eller at der på overtagelsestidspunktet har været løse murskaller i et større omfang end nævnt i tilstandsrapporten, eller at der var en nærliggende risiko for skade. Nævnet har lagt vægt på husets alder (opført 1966/1968) og vurderer, at en vis løbende vedligeholdelse af murværk og fuger må påregnes som en del af den almindelige vedligeholdelse ved en ejendom af den pågældende alder. Dette stemmer overens med selskabets besigtigelsesnotat, der konkluderede, at de faldende skaller skyldtes fugtindtrængning og frostsprængninger over tid, og at forholdet var af almindelig vedligeholdelsesmæssig karakter og ikke var til stede ved overtagelsen af ejendommen. Klagerens egen rådgivers rapport angav desuden, at årsagen til skaden var ukendt, og at tilstandsrapporten ikke direkte refererede til de anmeldte forhold.