Afslag på yderligere erstatning for stjålne indbogenstande efter indbrud og brand

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende et krav om yderligere erstatning under en indboforsikring efter et indbrudstyveri. Indbruddet fandt sted i perioden 19.-27. maj 2017, mens forsikringstageren og hendes mand var på ferie. Udover stjålet indbo blev en bil også stjålet og efterfølgende fundet udbrændt.

Klageren opgjorde oprindeligt sit krav for stjålet indbo til 437.659 kr., men justerede det senere til 366.100,94 kr., og endeligt til 341.730 kr. efter at have anerkendt, at visse poster (safe box, trailer og udskiftning af låse) ikke var omfattet af indboforsikringen. Klageren anførte, at mange af de stjålne effekter var købt eller arvet for mere end 10 år siden, hvilket gjorde det vanskeligt at fremlægge kvitteringer. Det blev også fremhævet, at værdifulde effekter tilhørte klageren, og at hendes mands tidligere insolvenserklæring derfor var irrelevant.

Alka anerkendte, at en forsikringsbegivenhed havde fundet sted og udbetalte erstatning for den udbrændte bil under kaskoforsikringen samt 71.558,06 kr. for indbogenstande. Selskabet afviste dog at dække smykker, en Zeizz kikkert, PH lamper og en mønt- og seddelsamling med henvisning til manglende dokumentation. For værktøj tilbød selskabet en skønsmæssig erstatning på 20.000 kr., idet de mente, at størstedelen af værktøjet og havetraktoren havde erhvervsmæssig karakter og derfor ikke var dækket af den private indboforsikring, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5.2.7. Selskabet henviste til, at klageren har bevisbyrden for kravets rigtighed, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.

Selskabet fremhævede en række bekymrende omstændigheder, der skærpede kravet til dokumentation. Disse omfattede politiets efterforskning af assurancesvig (som dog blev henlagt), uoverensstemmelser vedrørende fotos af indbo (taget umiddelbart før ferien, men angivet som ældre), en CD-afspiller, der blev anmeldt stjålet, men senere set af taksator i boligen, samt en tyverianmeldt støvsuger, der var sat til salg online. Desuden blev klagerens mands økonomiske forhold og en tidligere insolvenserklæring nævnt. Alka afviste også at dække advokatomkostninger, da sagen ikke blev anset for kompleks, og advokatens bistand ikke havde ført til yderligere anerkendelse af erstatningspligt, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sit krav om yderligere erstatning. Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for rigtigheden og størrelsen af det rejste erstatningskrav, hvilket påhviler forsikringstageren. Selskabet er berettiget til at stille skærpede krav til dokumentation for genstande af høj værdi.

Ankenævnet har specifikt begrundet afgørelsen med følgende:

• For smykker foreligger der sparsomme oplysninger og usikker dokumentation, hvilket betyder, at nævnet ikke kan kritisere selskabets afvisning af dækning. Selskabet har dog tilkendegivet, at det er indstillet på at foretage en revurdering, hvis klageren fremlægger originale digitale fotos med bekræftede metadata.
• For værktøj og havetraktor må det lægges til grund, at udstyret hovedsageligt anvendes af klagerens mand i forbindelse med hans firmaer, der beskæftiger sig med udlejning og vedligeholdelse af udlejningsejendomme. Flere fakturaer er udstedt til klagerens mands firmaer. I henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.2.7 dækker forsikringen ikke ting af erhvervsmæssig karakter. Nævnet kritiserer ikke selskabets skønsmæssige erstatning på 20.000 kr. for privat værktøj og afvisning af dækning for havetraktoren. En fremlagt overdragelseserklæring fra 20. marts 2012 ændrer ikke dette resultat.
• For Zeizz kikkert, PH standerlampe, PH bordlampe, fire PH mandarinlamper og en mønt- og seddelsamling har klageren ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller på anden vis sandsynliggjort ejerskabet. En erklæring af 30. juli 2018 vedrørende lamperne er for ukonkret til at føre til et andet resultat.
• Klageren har ikke bevist, at selskabets erstatningsopgørelse for øvrige genstande er utilstrækkelig.
• Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til advokatbistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, da advokatens mellemkomst ikke har ført til anerkendelse af yderligere erstatningspligt fra selskabets side.