Tvistsag om erstatningsopgørelse efter indbrud: Dokumentation for stjålet tobak og kontanter

Klageren anmeldte et indbrudstyveri i sin bolig, hvor der blev stjålet tobak, kontanter og andre personlige genstande. Forsikrings-Aktieselskabet Alka anerkendte indbruddet som dækningsberettigende, men der opstod tvist om erstatningens størrelse for tobak og kontanter, som selskabet havde fastsat skønsmæssigt.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at han ikke gemmer kvitteringer for almindelige købmandsvarer og krævede erstatning for tobak til den pris, han havde givet i udlandet.
• Vedrørende kontanterne anførte klageren, at han havde 12.622 kr. liggende hjemme og fremlagde en bankudskrift for maj måned, hvor han havde hævet 15.000 kr. kontant. Han ønskede erstatning for det fulde beløb.

Selskabets argumenter

• Selskabet henviste til, at klageren ikke havde dokumenteret købet af tobakken eller besiddelsen af det store kontantbeløb på tidspunktet for indbruddet.
• Selskabet fremhævede, at klageren havde givet forskellige forklaringer om, hvornår kontantbeløbet var blevet hævet.
• Selskabet fastsatte en skønsmæssig erstatning på 1.000 kr. for tobak og 5.000 kr. for kontanter.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8 om dokumentation for stjålne genstande.

Yderligere dokumentation og svar

• Klageren fremsendte yderligere kontoudtog, som selskabet dog ikke fandt tilstrækkelige til at dokumentere besiddelsen af det anmeldte kontantbeløb på indbrudstidspunktet.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist berettigelse til yderligere erstatning for tobak og kontanter ud over det, som forsikringsselskabet skønsmæssigt havde fastsat. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af yderligere erstatning.

Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation for køb eller besiddelse af tobakken, og at klageren ikke nærmere havde kunnet redegøre for, hvor stor en del af tobakken der var i behold på tidspunktet for indbruddet.

For så vidt angår kontanterne, lagde nævnet vægt på, at klageren havde afgivet forskellige forklaringer om kontantbeløbet. Klagerens hævning af kontanter ca. to måneder forud for indbruddet udgjorde efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt bevis for, at klageren på tyveritidspunktet var i besiddelse af den anmeldte kontantbeholdning.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.