AP Pension: Afslag på invalidepension efter trafikulykke

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod AP Pension vedrørende afslag på udbetaling af invalidepension og bidragsfritagelse efter et tab af erhvervsevne. Klageren anmodede om udbetaling fra sin invalidepension og bidragsfritagelse, som var tilknyttet hendes pensionsordning.

Klageren var den 3. januar 2016 involveret i et trafikuheld, hvor hun pådrog sig hjernerystelse og piskesmæld. Efter ulykken var hun sygemeldt, men startede delvist på arbejde igen den 29. marts 2016. Hun optrappede gradvist sin arbejdstid fra 15 til 30-32 timer ugentligt og blev raskmeldt den 12. juli 2016. Kort tid efter, den 12. august 2016, blev hun dog sygemeldt igen.

AP Pension havde midlertidigt udbetalt ydelser fra 1. maj 2016 til 31. december 2017. Selskabet fastholdt dog, at klageren ikke var berettiget til yderligere udbetaling, da hendes erhvervsevne ikke var varigt nedsat med halvdelen i ethvert erhverv, som krævet i forsikringsbetingelserne § 32, stk. 1. Selskabet argumenterede, at de lægelige akter ikke objektivt dokumenterede en dækningsberettiget nedsættelse af erhvervsevnen. De påpegede uoverensstemmelser i lægelige fund vedrørende nakkebevægelighed og en MR-scanning, der viste en blødning, som selskabet mente ikke kunne henføres til ulykken, da en tidligere CT-scanning var normal. Selskabet fremhævede også, at klagerens sygemelding i august 2016 syntes at være udløst af hendes skilsmisse og personlige udfordringer, snarere end ulykken.

Klagerens repræsentant opretholdt klagen og anførte, at whiplash-gener ofte ikke kan dokumenteres objektivt, men at de undersøgende læger fandt dem dokumenteret. De henviste til en speciallægeerklæring af 7. juli 2017, hvor neurologen konkluderede, at klagerens gener var en direkte konsekvens af biluheldet, og at tilstanden var stationær. Klageren havde desuden deltaget i et mestringstilbud for kognitive funktioner og en socialfaglig vurdering, der indikerede en meget begrænset arbejdsevne på ca. 3 timer ugentligt i en afklarende praktik. Klagerens repræsentant bestred selskabets påstand om, at kommunen vurderede, at klageren på sigt kunne vende tilbage til fuld tid, og fremhævede klagerens høje arbejdsidentitet og positive medvirken i bestræbelserne på at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet for Forsikring fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne var varigt nedsat med halvdelen i ethvert erhverv. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Nævnet kunne ikke kritisere selskabets overgang til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. november 2017. Dette var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne § 32, som angiver en maksimal periode på 18 måneder for dækning af midlertidigt erhvervsevnetab. Nævnet vurderede, at klagerens helbredstilstand var stationær og afklaret nok til en generel erhvervsevnevurdering.
• De fremlagte lægejournaler og speciallægeerklæringer beskrev ikke helbredsgener, der var uforenelige med en generel erhvervsevne på mere end halvdelen, forudsat at der tages hensyn til klagerens skånebehov i jobfunktionen.
• Klageren havde i månederne efter uheldet gradvist forbedret sig og vendt tilbage til arbejdsmarkedet på fuldtid over en 3-måneders periode.
• Klageren gennemgik en skilsmisse forinden sygemeldingen den 12. august 2016. Den psykiatriske speciallægeerklæring af 28. juli 2017 konkluderede en tilpasningsreaktion i god bedring, og at psykiatriske forhold ikke i væsentlig grad påvirkede funktionsniveauet.
• Kommunen havde vurderet, at klageren på sigt kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
• Det var ikke godtgjort, at arbejdstiden ikke ville kunne øges inden for andre erhverv, og klageren var ikke blevet arbejdsprøvet inden for andre områder end sin hidtidige arbejdsplads.