Afgørelse om afslag på invalidepension trods fleksjob

Sagen omhandler en forsikringstagers krav mod Industriens Pensionsforsikring A/S om udbetaling af løbende ydelser under en erhvervsevnetabsforsikring. Forsikringstageren, der er uddannet håndværker, blev i 2016 tilkendt en invalidesum for et erhvervsevnetab på mindst halvdelen og senere et fastholdelsesfleksjob på 18 timer ugentligt, som siden blev reduceret til 11 timer ugentligt. Han ansøgte på ny om løbende ydelser, da han mente, at hans nedsatte arbejdstid i fleksjobbet dokumenterede et dækningsberettigende erhvervsevnetab.

Selskabet fastholdt sit afslag på invalidepension og bidragsfritagelse. De argumenterede for, at forsikringstageren ikke havde dokumenteret et dækningsberettigende erhvervsevnetab på mindst 2/3 i ethvert erhverv, som krævet af forsikringsbetingelserne. Selskabet understregede, at vurderingen af erhvervsevnen alene beror på en lægelig vurdering af den generelle erhvervsevne, og at en fleksjobtilkendelse ikke i sig selv skaber formodning for et dækningsberettigende tab.

De lægelige oplysninger i sagen omfattede gener fra knæ, skulder, lænd, hjerteproblemer og podagra. Selskabets lægekonsulenter vurderede, at der ikke var lægelig dokumentation for en forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde et erhvervsevnetab på 2/3. De påpegede, at nogle af forsikringstagerens gener syntes at være blevet bedre, og at hans hjertefunktion var nær normal. Forsikringstagerens forsikringstid sluttede i henhold til Pensionsbeskatningsloven § 1 A.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har bevist, at hans erhvervsevne er nedsat med 2/3 eller mere, hvilket er en forudsætning for udbetaling af invalidepension og bidragsfritagelse i henhold til forsikringsbetingelserne. Det er den, der rejser et krav, der skal bevise, at kravet er omfattet af forsikringsdækningen, jf. principperne i Forsikringsaftaleloven § 21.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren er opereret for indeklemningssyndrom i højre skulder i 2014, men der er ikke efterfølgende dokumenteret erhvervshindrende gener fra skulderen.
• Klagerens lænderygsmerter viste bedring ved konsultation i oktober 2017, hvor udstråling til benene var ophørt, og Lasegue-testen var negativ. Røntgenundersøgelse i december 2017 viste ingen yderligere forværring af ryggenerne.
• Ved kontrolbesøg på hjertemedicinsk ambulatorium i november 2017 blev klageren fundet kardiologisk velbefindende, og selskabets lægekonsulent vurderede hans hjertefunktion som nær normal.
• Det forhold, at klageren reducerede sin arbejdstid i fleksjobbet fra 16 til 11 timer om ugen fra december 2016, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at klageren er ansat i et fastholdelsesfleksjob inden for sit eget erhverv og ikke har været arbejdsprøvet i andre funktioner end inden for sit eget fag. Vurderingen af erhvervsevnen skal ske ud fra en ren lægelig vurdering af den generelle erhvervsevne, som anført i forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 2.