PFA Pension – Klage over manglende regulering af livsvarig alderspension

Klageren har en firmapensionsordning i PFA Pension og klager over selskabets opgørelser af de livsvarige alderspensionsydelser. Klageren mener, at der skulle være sket regulering af ydelserne siden 2008/2009, og at pensionsydelserne er mindre end anført i en pensionsprognose fra 1992. PFA Pension afviser dette og anfører, at de har håndteret klagerens pensionsordning korrekt i henhold til aftalegrundlaget og det tekniske grundlag anmeldt til Finanstilsynet.

Sagens baggrund

• Klageren blev i 1964 omfattet af en firmapensionsaftale, der giver ret til livsvarige pensionsydelser fra pensioneringstidspunktet.
• Pr. 1/10 1991 ophørte pensionsindbetalingerne, og pensionsordningen gik i fripolice.
• Klageren begyndte at modtage pensionsydelser fra PFA Pension i august 2001.

Klagerens påstande

• Klageren mener, at PFA Pension har brudt forsikringspolicen, da der ikke er sket årlig beregning af pensionsudbetalingen siden 2008.
• Klageren ønsker, at PFA Pension foretager en genberegning af pensionsudbetalingerne for årene fra og med 2008.
• Klageren henviser til en policeudskrift fra 1992, hvoraf det fremgår, at de årlige "Grundudbetalinger" vil blive reguleret hvert af de efterfølgende år.

PFA Pensions argumenter

• PFA Pension anfører, at klageren har en ydelsesgaranti, og at pensionsudbetalingen ikke kan blive lavere end det garanterede beløb.
• Selskabet henviser til, at regulering af pensionsudbetalingen er betinget af, at selskabets depotrente er højere end klagerens grundlagsrente.
• Da depotrenten har været lavere end grundlagsrenten siden 2009, er der ikke sket regulering af udbetalingerne.
• PFA Pension foretager en årlig beregning af, om den enkelte pensionsmodtager med ydelsesgarantier er berettiget til en forhøjelse af pensionsudbetalingen.
• Selskabet bestrider, at de er forpligtet til at udarbejde særskilte opgørelser, som klageren ønsker.

Klagerens yderligere bemærkninger

• Klageren fastholder, at det er ordlyden i policen, der er gældende, og at depotrenten ikke kan fastsættes af PFA Pension, men kun beregnes på årlig basis.
• Klageren mener, at prognosen i policeudskriften fra 1992 burde kunne opfyldes eller forbedres.
• Klageren anfører, at PFA Pension ikke har dokumenteret, at de har 'efterlevet' policens ordlyd vedrørende den årlige (individuelle) renteberegning.

PFA Pensions svar på klagerens bemærkninger

• PFA Pension bestrider, at der er tale om et aftalebrud, og at klageren fortolker policens ordlyd for vidt.
• Selskabet fastholder, at depotrenten er et gængs begreb, der anvendes ens i hele branchen.
• PFA Pension oplyser, at de har korrigeret udbetalingerne i 2003 og efterudbetalt beløb for 2001 og 2002.
• Selskabet gør opmærksom på, at der er tale om prognosetal i policeudskriften fra 1992, og at ydelsesgarantien fremgår af tarifudbetalingen.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at PFA Pension havde håndteret pensionsordningen i strid med det tekniske grundlag eller bonusregulativet, som var anmeldt til Finanstilsynet. Nævnet bemærkede, at Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for selskabets tekniske grundlag. Nævnet fandt heller ikke, at formuleringerne i policeudskrift nr. 5 af 9/1 1992 gav klageren et løfte om nødvendigvis årlige opreguleringer af "Grundudbetalingen" uanset selskabets forrentning, eller at selskabet havde forpligtet sig til at anvende det fulde investeringsafkast uden fradrag til at opskrive klagerens garanterede ydelser. Den manglende regulering siden 2008/2009 blev henført til samfundsudviklingen, herunder det generelt vigende renteniveau. Prognosebeløbene i policeudskriften udgjorde alene et skøn og ikke et løfte om udbetaling af de anførte beløb. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at forskellen mellem prognosebeløbene og de faktiske udbetalinger var udtryk for, at klagerens pensionsordning ikke var blevet håndteret korrekt.