Sag om afvist dækning for stjålet Rolex-ur

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende dækning af et stjålet Rolex-ur under en familieforsikring. Forsikringstageren anmeldte den 7. juli 2017, at hans Rolex-ur var blevet stjålet den 2. juli 2017.

Ifølge forsikringstagerens forklaring mødte han en gruppe unge mennesker tidligt om morgenen på et spisested. Han fremviste sit Rolex-ur, og en ukendt person bad om at se det nærmere med henblik på et eventuelt køb. Forsikringstageren tog uret af og overgav det til den unge mand. Mens forsikringstageren talte med de øvrige i gruppen, forlod den unge mand uforvarende stedet med uret.

GF-Forsikring A/S afviste dækning med den primære begrundelse, at der ikke var tale om tyveri i forsikringsteknisk forstand, da forsikringstageren frivilligt havde overdraget uret til gerningsmanden. Selskabet henviste subsidiært til, at forsikringstageren havde udvist grov uagtsomhed ved at overdrage et værdifuldt ur til en ukendt person uden effektivt opsyn.

Forsikringstageren fastholdt sit krav og argumenterede for, at han havde holdt gerningsmanden under konstant opsyn, at området var videoovervåget, og at politiet havde sigtet gerningsmanden for tyveri efter Straffeloven § 276 og ikke underslæb efter Straffeloven § 278. Selskabet fastholdt sin afvisning og anførte, at politiets sigtelse var irrelevant for forsikringsdækningen, og at hændelsen fandt sted uden for kameraets dækningsområde, samt at forsikringstageren ikke selv havde holdt effektivt opsyn.

Forsikringsbetingelserne for familieforsikringen dækker ure som 'særligt privat indbo' under 'Tyveri', herunder 'Simpelt tyveri'. Betingelserne indeholder dog undtagelser for blandt andet glemte, tabte eller forlagte genstande, samt tyveri hvor sikrede har udvist grov uagtsomhed. Der er en maksimal dækning på 33.200 kr. (basisår 2014) for særlige private værdigenstande.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at GF-Forsikring A/S skal anerkende, at klagerens ur blev stjålet ved et dækningsberettigende simpelt tyveri. Selskabet skal opgøre og yde erstatning i overensstemmelse hermed, tillagt renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Ankenævnet har begrundet sin afgørelse med følgende:

• Nævnet har lagt til grund, at klageren fremviste sit ur til flere personer, og at gerningsmanden herefter på ukendt vis kom i besiddelse af uret.
• Episoden anses for at være en aftalt, forbigående og kortvarig adgang for gerningsmanden til at besigtige uret. Dette udgør ikke en varig og selvstændig adgang for gerningsmanden til at råde over uret.
• Uret anses mest naturligt for at have været i klagerens varetægt, selvom han kortvarigt overlod det til gerningsmanden. Forholdet kan derfor bedømmes som et tyveri af klagerens ur.
• Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for, at klagerens adfærd har indebåret en så indlysende fare for tyveri af uret, at den kan karakteriseres som grov uagtsomhed efter Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren.