Sag om pro rata erstatning ved ulykkesforsikring: Uenighed om forsikringstagers beskæftigelse

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og Gartnernes Forsikring GS vedrørende udbetaling af erstatning under en ulykkesforsikring. Klageren, der er selvstændig erhvervsdrivende med et autoværksted, kom til skade i et solouheld i arbejdstiden den 7. juli 2014.

Sagens omstændigheder

• Klageren har en heltidsulykkesforsikring i Gartnernes Forsikring GS.
• Ved tegning af forsikringen oplyste klageren, at han udførte kontorarbejde, hvilket placerede ham i fareklasse 1.
• Efter ulykken anmeldte klageren arbejdsskaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som anerkendte skaden som en arbejdsskade.
• Gartnernes Forsikring reducerede forsikringssummen med henvisning til, at klageren på ulykkestidspunktet udførte mekanikerarbejde, hvilket placerer ham i fareklasse 3, og at der ikke var betalt korrekt præmie.
• Selskabet udbetalte 10% af den reducerede forsikringssum svarende til fareklasse 3.

Parternes påstande og argumenter

• Klageren gør gældende, at han siden 2012 har været beskæftiget med almindeligt kontorarbejde, og at han derfor er berettiget til 10% af den fulde ulykkesforsikringssum svarende til fareklasse 1.
• Gartnernes Forsikring fastholder, at klageren udførte mekanikerarbejde på ulykkestidspunktet, og at der derfor skal ske en reduktion af forsikringssummen.
• Selskabet henviser til, at klageren over for læger og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oplyst, at han arbejdede som mekaniker.
• Selskabet henviser desuden til Forsikringsaftaleloven § 6 og forsikringsbetingelsernes pkt. 8.1 om oplysningspligt ved ændring i beskæftigelse.

Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at klageren ikke får medhold. Nævnet begrunder afgørelsen med, at klageren ved tegningen af ulykkesforsikringen burde have været indplaceret som mekaniker i fareklasse 3, hvilket ville have medført en højere præmie. Selskabet har derfor været berettiget til at anvende reglerne om pro rata erstatning, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2. Nævnet lagde vægt på klagerens oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at han på ulykkestidspunktet skulle have udført "Afhentning af bil / udført mekanisk arbejde", samt oplysninger om, at klageren over for læger og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde givet udtryk for, at han arbejdede som mekaniker. Nævnet bemærkede desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at klagerens arbejdsopgaver havde ændret sig mellem tegningen af forsikringen og ulykkestidspunktet.