GF-Forsikring: Pro Rata Erstatning ved Ulykkesforsikring og Manglende Oplysning om Bibeskæftigelse

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over, at GF-Forsikring A/S har udbetalt pro rata erstatning i forbindelse med en ulykke. Selskabet begrunder dette med, at klageren var indplaceret i en for lav fareklasse på tidspunktet for ulykkestilfældet.

Sagens omstændigheder

• Klageren tegnede en ulykkesforsikring i 2003, som i 2012 blev ændret til en heltidsulykkesforsikring. På policen var hendes erhverv angivet som "kontorarbejde, udelukkende".
• I 2013 kom klageren til skade under crossfit træning og oplyste i skadeanmeldelsen, at hun var studerende/tjener.
• Selskabet udbetalte pro rata erstatning, da de mente, at klageren skulle have været indplaceret i en højere fareklasse pga. tjenerjobbet.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren anfører, at hun tidligere har oplyst selskabet om sit tjenerjob.
• Hun mener, at forsikringsbetingelserne 20-7 var gældende på skadetidspunktet, og at disse dækker bijob op til 10 timer om ugen.
• Hun fremhæver, at ulykken ikke skete på arbejdet som tjener.
• Hun mener, at selskabet har svigtet i deres vejledning og frembringer nye undskyldninger for ikke at betale fuld erstatning.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet fastholder, at klageren ikke har oplyst om sit tjenerjob før skaden.
• De anfører, at forsikringsbetingelserne 20-6 var gældende på skadetidspunktet, og at disse kræver oplysning om alle erhvervsmæssige beskæftigelser.
• Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 121 og forsikringsbetingelserne om fareforøgelse.

Responsum fra Forsikring & Pension

• Responsumudvalget hos Forsikring & Pension har udtalt, at det er almindeligt, at selskaber anmoder om oplysninger om bibeskæftigelse/studiejob ved tegning af heltidsulykkesforsikring.
• Timeantallet for bibeskæftigelsen har som udgangspunkt ingen betydning.
• Pro rata dækning kan blive aktuelt, selvom skaden ikke har sammenhæng med bibeskæftigelsen.

Ankenævnets Afgørelse

Ankenævnet gav ikke klageren medhold.

Begrundelse:

• Nævnets flertal fandt, at klageren ikke havde bevist, at hun efter ændringen af forsikringen til en heltidsulykkesforsikring og frem til anmeldelsen af ulykkestilfældet havde oplyst selskabet om, at hun i marts 2012 tiltrådte et tjenerjob. Flertallet fandt det godtgjort, at hun havde tilsidesat sin forpligtelse i forsikringsbetingelsernes punkt 100 til at meddele selskabet enhver ændring af arten af den erhvervsmæssige beskæftigelse.
• Flertallet fandt, at selskabet havde godtgjort, at klageren på ulykkestidspunktet burde have været indplaceret som tjener i fareklasse 5 i stedet for fareklasse 1, og at hun som følge heraf skulle have betalt en højere pris for forsikringen. Selskabet havde derfor været berettiget til at yde pro rata erstatning som sket, jf. forsikringsbetingelserne punkt 101 og Forsikringsaftaleloven § 121.
• Nævnets mindretal mente, at forsikringsbetingelserne 20-6 ikke med den fornødne klarhed henledte den forsikredes opmærksomhed på, at der i forbindelse med sædvanlige studiejob som klagerens påhviler den forsikrede en oplysningspligt, hvis tilsidesættelse kan få betydelige dækningsmæssige konsekvenser. Mindretallet henviste til Aftaleloven § 38b om fortolkning af aftalevilkår til gunst for forbrugeren og fandt derfor, at selskabet havde været uberettiget til at gøre fareforøgelse gældende og skulle udbetale fuld dækning til klageren.