Ejerskifteforsikring: Tvist om dækning af ustabilt murværk og defekte bjælker i hus fra 1906

Selskabet fastholdt, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der forelå en dækningsberettiget skade ved overtagelsestidspunktet, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 om bevisbyrde. Selskabet henviste til, at ejendommen er fra 1906, og at konstruktionerne har vist holdbarhed over tid. De mente, at klagerens forventninger til murværkets og bjælkelagets stand var urealistiske for en ejendom af den alder.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en tilstandsrapport fra 21. august 2015, overslag på udbedring fra klagerens murer, fotorapporter fra selskabets taksator, en uvildig byggeteknisk vurdering rekvireret af klageren, samt omfattende korrespondance mellem parterne og nævnet. Selskabet har anerkendt, at et område i bagmuren i soveværelset og et område i stuen, hvor en skillevæg tidligere var fjernet, ikke var muret i tilstrækkelig forbandt og derfor var dækningsberettiget. Dette tilsagn blev dog givet under forudsætning af, at arbejdet ikke oversteg selvrisikoen, og at der blev fremsendt momsregistreret faktura. Klageren afviste en genbesigtigelse af ejendommen, hvilket selskabet mente umuliggjorde en fuld vurdering af de anmeldte forhold.

Klageren får ikke medhold i sin klage mod Gjensidige Forsikring. Ankenævnet for Forsikring finder ikke, at klageren har bevist, at de anmeldte forhold udgør en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen.

Murværk

Nævnet konkluderer, at klageren ikke har godtgjort, at husets bagmure var ustabile eller skadede i et omfang, der udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand ved overtagelsen. Dette skyldes primært, at klageren selv har foretaget omfattende konstruktive ændringer ved at fjerne celotexplader og pudslag fra bagmurene. Nævnet vurderer, at den mulige ustabilitet i murværket overvejende sandsynligt er opstået i forbindelse med disse renoveringsarbejder. Ejendommen er opført i 1906, og konstruktionen har kunnet holde, siden den blev opført. Det forhold, at en del af bagmuren er faldet sammen under sagens behandling, ændrer ikke på nævnets vurdering, da det ikke er bevist, at dette skyldes en dækningsberettiget skade ved overtagelsestidspunktet.

Bjælkelag

Ankenævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende bjælkelaget. Nævnet finder, at skaderne på de to bjælker kan betragtes som to selvstændige forhold, og at klageren ikke har bevist, at udgifterne til reparation af disse overstiger forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr. Klageren har heller ikke godtgjort, at bjælkerne ikke kan repareres ved laskning, som foreslået af selskabet. Der foreligger ingen oplysninger, der indikerer, at konstruktionen skulle være underdimensioneret, og bjælkelaget har fungeret som normalt siden ejendommens opførelse i 1906.

Genhusning

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at huset er blevet ubeboeligt på grund af et dækningsberettiget forhold. Genhusningsudgifter dækkes kun, hvis de er en følge af en dækningsberettiget skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 23.3. Nævnet lægger vægt på, at klageren på anmeldelsestidspunktet var i gang med en gennemgribende renovering, der omfattede fjernelse af inventar og etageadskillelse, hvilket har nødvendiggjort genhusningen. Da størstedelen af forholdene vedrørende bagmuren ikke er omfattet af ejerskifteforsikringen, er der ikke grundlag for at dække genhusningsudgifterne.

Selskabets argumenter:

• Klageren havde ikke bevist, at der var tale om skader i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet.
• Skaderne på bagmurene var opstået som følge af klagerens renoveringsarbejder.
• Selskabet havde ikke haft mulighed for at besigtige bjælken, da den var fjernet.
• Der var ikke lidt noget tab vedrørende revnen, da klageren alligevel ville sandblæse og pudse facaden.