Uenighed om tagudskiftning efter brandskade på landbrugsejendom

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning af en brandskade på en landbrugsejendom, specifikt omfanget af tagudskiftning og kvaliteten af det udførte reparationsarbejde.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 4. maj 2017 anmeldte forsikringstageren en brandskade på sin landbrugsejendom, hvor både stalde og beboelse blev beskadiget. Forsikringsselskabet erstattede udskiftningen af den ene tagside, som udgjorde ca. en tredjedel af taget. Forsikringstageren ønskede imidlertid, at hele taget skulle udskiftes.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande

Klagerens rådgiver anførte, at hele taget skulle udskiftes, da det udførte reparationsarbejde ikke var håndværksmæssigt forsvarligt. Dette skyldtes især:

• Problemer med sammenbygning af to forskellige tagstenstyper ved rygning og grater.
• Løsning af fugebånd ved rygning og ukorrekt overlapning/vedhæftning.
• Manglende tilpasning af rygning og gratsten til den eksisterende tagbelægning.
• Risiko for vandindtrængning og fygesten.
• Ukorrekt udført sammenbygning og tætning ved nye ovenlysvinduer, der var udskiftet som følge af brandskaden.

Klageren fremhævede, at valget af tagsten var foretaget i samråd mellem taksator og den af taksator valgte entreprenør, og at arbejdet efterfølgende var udført af en anden entreprenør baseret på dette materiale.

Selskabets påstande

Alm. Brand Forsikring A/S fastholdt, at de havde opfyldt deres forpligtelser i henhold til forsikringsbetingelserne for bygningsforsikring (Fritidslandbrug, betingelser nr. 4201). Selskabet argumenterede for, at:

• Der var tale om en partiel skade, og erstatningen skulle fastsættes til, hvad det ville koste at reparere den beskadigede del i uændret skikkelse.
• Prisfastsættelsen ikke måtte omfatte dyrere materialer eller byggemetoder end de oprindeligt anvendte.
• Kosmetiske skader og farveforskelle mellem erstattede og resterende dele ikke var dækket.
• Det var selskabets klare opfattelse, at det var muligt at tilpasse nye tagsten til de gamle og udføre tætte overlapninger, vedhæftninger og inddækninger.
• Selskabet ikke havde valgt håndværkeren, der udførte arbejdet, og derfor ikke hæftede for eventuelle fejl og mangler ved dette arbejde. De havde udbetalt erstatningen til forsikringstageren efter modtagelse af faktura for udført arbejde og var ikke bygherre.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede korrespondance via e-mail, mødereferater og fotos af taget. Forsikringsbetingelserne for Bygningsforsikring Landbrug (nr. 4201) blev fremlagt, herunder afsnit om erstatningens fastsættelse for partielle skader (5.3.1.) og erstatningens udbetaling (7.1.).

Klageren får ikke medhold i sit krav om, at forsikringsselskabet skal erstatte udskiftning af hele taget på ejendommen. Ankenævnet for Forsikring begrunder afgørelsen med, at klageren har bevisbyrden for rigtigheden af sit erstatningskrav mod selskabet. Nævnet finder, at de fremsendte fotos af taget og klagerens rådgivers redegørelse ikke påviser, at det generelt er håndværksmæssigt uforsvarligt at bygge den nye tagside sammen med den allerede eksisterende eller indsætte nye ovenlysvinduer i det eksisterende tag. Derudover bemærker nævnet, at der ikke er oplysninger i sagen om, at selskabet har påtaget sig bygherreansvaret for udførelse af de omtalte håndværksarbejder. Eventuelle håndværksmæssige fejl er derfor et mellemværende mellem klageren og de håndværkere, der har udført arbejdet. Selskabet har opfyldt sine økonomiske forpligtelser i henhold til den tegnede bygningsforsikring, som fastsætter erstatningen for partielle skader til, hvad det vil koste at reparere en beskadiget bygning i uændret skikkelse, uden at dække kosmetiske skader eller farveforskelle.