Ejerskifteforsikringssag om fugtskader og udbedringsomkostninger

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne (klagerne) og Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S (selskabet) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klagerne overtog ejendommen, opført i 1971, den 1. marts 2015 og konstaterede kort efter fugtproblemer, herunder skimmelsvamp og våde elinstallationer.

Klagerne anmeldte skaderne den 30. marts 2015, men selskabet afviste i første omgang dækning. Efter længere tids korrespondance og yderligere undersøgelser, herunder en fugtrapport og TV-inspektion af kloakker, anerkendte selskabet den 2. maj 2016 dækning for trægulvene og foreslog en membranløsning på terrændækket. Selskabet anerkendte også dækning for skimmelsanering og udskiftning af tærede radiatorrør.

Klagerne iværksatte omfattende reparationsarbejder, herunder bortfjernelse af terrændækket og indvendige skillevægge, idet de anførte, at selskabets foreslåede membranløsning var uegnet grundet terrændækkets tykkelse, og at væggene var angrebet af skimmelsvamp. Klagerne krævede erstatning for en række udgifter, herunder etablering af et nyt terrændæk, nye skillevægge, VVS- og kloakarbejder, elarbejder, etablering af omfangsdræn, samt udgifter til genhusning og flytning, med et samlet krav på cirka 1,2 mio. kr. før fradrag af selskabets udbetalte beløb. Klagerne gjorde gældende, at alle udgifter var nødvendige følgeskader af fugtproblemerne og ulovlige elinstallationer, og at selskabets kommunikation havde været uklar.

Selskabet fastholdt, at de kun dækkede rimelige og nødvendige udbedringer, og at klagerne havde udført mere omfattende arbejde uden forudgående godkendelse. Selskabet argumenterede, at membranløsningen var tilstrækkelig, at omfangsdræn ikke var dækket, og at elinstallationerne ikke kunne besigtiges grundet klagernes igangsatte renovering. Selskabet havde tilbudt en erstatning på 340.750 kr. for gulvkonstruktion og vægge samt 10.937,50 kr. for rørudbedring, og havde dækket genhusning i en begrænset periode samt flytteudgifter. Selskabet fratrak desuden et depositum for genhusningsboligen i erstatningsopgørelsen.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet fastslår indledningsvist, at det påhviler klagerne at bevise størrelsen og rigtigheden af de fremsatte krav. Klagerne har bragt sig i en dårlig bevismæssig situation ved at have foretaget udbedringer uden selskabets forudgående godkendelse og besigtigelse efterhånden som der blev åbnet op.

Nævnet finder, at klagerne ikke har godtgjort, at en membran af tagpap ikke udgør en tilstrækkelig fugtstandsende foranstaltning, eller at en membran er en uegnet løsning på grund af betondækkets tykkelse. En membranløsning er almindeligt anvendt som fugtspærre og udføres med forbindelse til vandrette fugtspærrer i væggene for at hindre fugtopstigning. Selskabets erstatningsopgørelse baseret på demontering af gulvene, opklodsning af skillevæggene og montering af en membran af tagpap på betondækket kan derfor ikke kritiseres.

Klagerne har ikke godtgjort, at det var nødvendigt at udskifte skillevæggene på grund af skimmelsvamp, at der var dækningsberettigende rør- eller kloakskader ud over de radiatorrør, selskabet har anerkendt, eller at der var dækningsberettigende forhold ved elinstallationerne.

Et omfangsdræn er et forhold uden for bygningen og er ikke dækket af forsikringens basisdækning, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3, eller den udvidede dækning, jf. forsikringsbetingelsernes litra C. Klagerne har heller ikke nærmere redegjort for krav om dækning af fugning og vandskuring.

Selskabet skal dog medtage udgiften til affugtning af terrændækket, da affugtning er et naturligt led i den udbedringsløsning, selskabet har givet dækningstilsagn til. Selskabet skal udbetale erstatning svarende til det laveste tilbud på 30.000 kr. inklusive moms.

Selskabet skal også dække udgifterne til at fjerne overpudsningen af de vandrette fugtspærrer og til at blotlægge de vægområder, som skulle skimmelsaneres, samt den efterfølgende partielle reparation af væggene. Nævnet finder, at selskabet skønsmæssigt skal udbetale en yderligere erstatning på 50.000 kr. inklusive moms.

Vedrørende afskrivning på køkkengulvet finder nævnet, at vinylbelægningen og spånpladerne er så integrerede, at de skal betragtes som én bygningsdel, hvorfor afskrivning kan foretages. Isolering og strøer udgør dog selvstændige bygningsdele, for hvilke der ikke er fastsat en afskrivningstabel i forsikringsbetingelserne, og der skal derfor ydes erstatning til nyværdi. Selskabet har uberettiget fratrukket 2.736,26 kr. for meget i erstatningen.

Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har fastlagt den forsikringsdækkede genhusningsperiode fra 1/6 2016 – 30/9 2016. Klagerne har forbrugt af et depositum, som tilkom selskabet ved lejemålets afslutning, og er kompenseret for huslejen for september og oktober måned. Der er ikke grundlag for yderligere genhusning.

Klagerne har ikke dokumenteret en øget udgift til vandforbrug i lejeboligen i forhold til deres sædvanlige forbrug.

Nævnet bemærker, at fugtopstigning i terrændækket og overpudsning af fugtspærren/manglende fugtspærre i væggene udgør to selvstændige skadesårsager med hver deres selvrisikofradrag. Forhold, som det koster under 5.000 kr. at udbedre, dækkes ikke af forsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5A, og indgår dermed ikke i nedskrivningen af forsikringens maksimale selvrisiko.

Selskabets sagsbehandling kan ikke føre til et andet resultat.

Bestemmelse:

Selskabet, Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S, skal anerkende at forhøje erstatningen med 30.000 kr. for affugtning, 50.000 kr. for udbedring af fugtskadede vægge og 2.736,26 kr. for fejlagtig afskrivning på køkkengulvet. Erstatningsbeløbene skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagerne får i øvrigt ikke medhold.