Qudos Insurance A/S: Tvist om dækningsomfang ved fugt- og skimmelskade på ejendom

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, hvor forsikringstagerne klager over størrelsen af den tilbudte erstatning for en fugt- og skimmelsvampeskade.

Sagens omstændigheder:

• Klagerne overtog ejendommen den 1/11 2014 på baggrund af en tilstandsrapport fra 8/7 2014. Ejendommen er opført i 1960 med en tilbygning fra 1966.
• Tilstandsrapporten beskriver enkelte svindrevner i soklen og fugtopstigning i viktualierummet.
• Klagerne konstaterede kort efter overtagelsen fugtige vægge og anmeldte skaden til Frida Forsikring den 18. november 2014.
• Frida Forsikring afviste først erstatningsansvar, men efterfølgende besigtigelse den 27. april 2015 afdækkede manglende murpap og asfaltstrygning.
• Den 12. maj 2015 erkendte Frida Forsikring manglende murpap og asfaltstrygning i den oprindelige del af ejendommen samt manglende murpap i tilbygningen.
• Senere blev det konstateret, at der manglede vandret fugtspærre i tilbygningen, og at der var anvendt plastfolie, hvilket forårsagede skimmelsvamp.
• Den 22. september 2015 erkendte Frida Forsikring, at tilbygningens terrændæk ikke var udført korrekt.
• Den 19. november 2015 revurderede Frida Forsikring skaden og tilbød kun delvis erstatning i form af fugtsikring visse steder i stuen.

Parternes argumenter:

• Klagerne gør gældende, at selskabet i mails af 12/5 og 22/9 2015 har givet tilsagn om dækning af udgifterne til udbedring af hovedparten af de angivne forhold, og kræver dækning af udgifter til advokater og sagkyndige.
• Selskabet anfører, at det har været berettiget til delvist at træde tilbage fra tilsagnene, da klagerne ikke har accepteret selskabets tilbud om dækning, og at det fremadrettet alene kan anerkende at udføre fugtsikring stedvist i ejendommen.

Ankenævnet bestemmer, at Qudos Insurance A/S skal anerkende at yde forsikringsdækning i overensstemmelse med dækningstilsagnene i mails af 12/5 og 22/9 2015. Selskabet skal betale klagernes rimelige udgifter til sagkyndig bistand og rimelige udgifter til advokatbistand.

Klagerne får ikke medhold i øvrigt, og klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet finder, at tilsagn afgivet af et forsikringsselskab om dækning af skader som udgangspunkt må anses som ensidigt afgivne løfter om dækning, som selskabet almindeligvis ikke kan træde tilbage fra. Nævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 og Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 1198.
• Selskabet har ikke godtgjort omstændigheder, der berettiger det til at træde tilbage fra de afgivne dækningstilsagn, og er derfor forpligtet til at yde dækning i overensstemmelse hermed.
• Nævnet kan ikke pålægge selskabet at opgøre erstatningen i overensstemmelse med klagernes bygningssagkyndiges ensidigt indhentede tilbud/overslag på reparationsudgifterne, idet selskabet bør have mulighed for at undersøge, om de afgivne dækningstilsagn kan opfyldes ved anvendelse af andre egnede og mindre omkostningskrævende udbedringsmetoder.
• Selskabet skal betale klagernes rimelige udgifter til sagkyndig bistand og advokatbistand, da disse har bidraget væsentligt til at afdække eksistensen og omfanget af dækningsberettigende skader.