Afgørelse i sag om afslag på dækning for erhvervsevnetab - Nordea Pension

Klageren klagede over Nordea Pensions afslag på at yde dækning for et anmeldt erhvervsevnetab.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1960'erne, er ufaglært fabriksarbejder. Han kom til skade i et trafik-uheld i 2012 og pådrog sig brud på venstre lårben, knæled og albueben. Efter halvandet års sygemelding genoptog han arbejdet på nedsat tid og med skånehensyn. I 2015 blev han ansat i et fleksjob med reduceret arbejdstid. Han anmeldte skaden til Nordea Pension i juli 2015.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst 55 % på anmeldelsestidspunktet, og at han opfyldte betingelserne for udbetaling af erhvervsevnetab og præmiefritagelse. Han mente, at Nordea ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til speciallægeerklæringer, der beskrev hans gener og begrænsninger. Han fremhævede, at kommunen først påbegyndte vurderingen af hans arbejdsevne i januar 2015, og at hans tilstand derfor ikke kunne anses for stationær før dette tidspunkt.

Selskabets påstande og argumenter

Nordea Pension afviste kravet med begrundelsen, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anførte, at klagerens tilstand var stationær, og at de lægelige oplysninger ikke dokumenterede et erhvervsevnetab af den krævede størrelse. Nordea henviste til speciallægeerklæringer, der beskrev klagerens gener som beskedne, og en neuropsykologisk undersøgelse, der ikke påviste kognitive dysfunktioner. Selskabet anførte desuden, at klageren ikke havde anmeldt kravet rettidigt, jf. Forsikringsaftaleloven § 29.

Relevante forhold og dokumentation

• Speciallægeerklæringer beskrev klagerens fysiske gener og begrænsninger.
• En neuropsykologisk undersøgelse påviste ikke betydende kognitive dysfunktioner.
• Klageren var ansat i et fleksjob med skånehensyn.
• Klagerens arbejdstid og effektivitetstid var reduceret.
• Klageren havde en lang transporttid til og fra arbejde.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Nævnet lagde vægt på:

• De lægelige oplysninger om de objektive fund.
• At der ikke kunne påvises betydende kognitive dysfunktioner efter ulykken.
• Klagerens gener og funktionsniveau.
• At klageren ikke havde et forbrug af medicin.
• At klageren ikke var blevet arbejdsprøvet inden for andre områder end sin hidtidige arbejdsplads.
• At det ikke var godtgjort, at arbejdstiden ikke ville kunne øges, hvis transporttiden til arbejdet var kortere.

Nævnets afgørelse blev ikke påvirket af, at et andet pensionsselskab og et ansvarsforsikringsselskab havde vurderet klagerens erhvervsevne anderledes.