Afvisning af dækning for skade på terrasse: Uenighed om terrassens status som bygning i ejerskifteforsikring

Forsikringstagerens påstande og argumenter

Forsikringstageren påstod, at den støbte terrasse udgør en del af det forsikrede areal, og at skaderne derfor skal dækkes af ejerskifteforsikringen. Argumenterne var baseret på følgende:

• Terrassens tilhørsforhold til bygningen: Det blev anført, at terrassen oprindeligt sandsynligvis var en udestue/et glashus, etableret i forbindelse med bygningens opførelse i 1982. Der er etableret en overdækning i træ, som også udgør en træterrasse på 1. sal, med naturlige adgangsveje fra både stueetagen og 1. sal.
• Konstruktiv sammenbygning: Forsikringstageren hævdede, at terrassen er konstruktivt sammenbygget med beboelsen. Lettere opgravning viste, at terrassen er udført med støbt fundament under terrænniveau, og at fundamentet under litra B (hovedbygningen) og terrassen er af samme materiale (støbt beton), blot med forskel i sokkelmateriale over terrænniveau (lecablokke vs. støbt beton).
• Praksis og dokumentation: Der blev henvist til Ankenævnets praksis (sag AK-97551) for vurdering af, om en terrasse er en del af bygningen, med vægt på konstruktiv sammenbygning, naturlig adgangsvej og samtidig opførelse. Ældre luftfotos fra 1985 og 1993 blev fremlagt som bevis for terrassens oprindelighed. Det blev også anført, at terrassen fremgår af en facadetegning fra 1979, der lå til grund for byggetilladelsen af litra B.
• Skadens karakter: Forsikringstageren mente, at skaderne skyldes terrassens udsathed for vejrlig (regn/frost) og betondækkets fugtabsorption, hvilket er almindeligt for denne type konstruktioner.

Dansk Boligforsikrings påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring fastholdt afvisningen af dækning med følgende argumenter:

• Terrassen som udendørs forhold: Selskabet mente, at terrassen er et forhold ude på grunden, som ikke er dækket af forsikringen, idet den ikke har konstruktionsmæssig forbindelse med huset (ingen fælles fundering, forankringer eller lignende). Der er desuden andre adgangsveje til huset.
• Manglende konstruktiv sammenbygning: Selskabet henviste til fotos, der viser et støbeskel mellem terrasse og beboelsesbygning, hvilket indikerer, at konstruktionerne ikke er udført på samme tidspunkt. Fundamenterne er heller ikke af samme materiale og byggemetode. Terrassen er opbygget særskilt på en betonklods ved siden af bygningen og er dermed ikke udført som anvist på facadetegningen.
• Undtagelse i tilstandsrapporten: Selskabet anførte, at den bygningssagkyndige havde noteret og direkte undtaget terrassen (registreret som litra H) fra gennemgang i tilstandsrapporten på grund af skader, størrelse og byggeteknisk værdi. Dette fratager terrassen dækningsomfanget under ejerskifteforsikringen, jf. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom Bilag 1, pkt. 1.
• Skadebegreb: Selskabet argumenterede, at selv hvis terrassen var dækket, opfylder de anmeldte forhold (løst pudslag og revnede fliser på et massivt betondæk) ikke ejerskifteforsikringens skadebegreb, da det er typisk slid og ælde for konstruktioner af lignende art og alder, der er udsat for vejrlig.