Tryg Forsikring A/S' ansvar for mangler ved udbedring af vandskade: Spørgsmål om rekvirentansvar

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende hæftelse for mangler og skader opstået i forbindelse med udbedring af en omfattende vandskade. Forsikringstageren havde en villaforsikring hos Tryg, som anerkendte skaden som dækningsberettiget.

Tryg Forsikring igangsatte en udbudsrunde for at finde den billigste pris på det forsikringsdækkede arbejde. Klagernes advokat anførte, at Tryg Forsikring A/S hæftede solidarisk for betaling for udbedringsarbejder og skader forvoldt af den valgte håndværker, da selskabet havde rekvireret håndværkeren. Dette blev underbygget af, at Tryg udførte udbuddet, accepterede tilbuddene, og betalte håndværkeren direkte uden klagernes godkendelse.

Selskabet afviste at være rekvirent og hæfte for mangler eller skader. Tryg argumenterede for, at klagerne selv havde ønsket den specifikke håndværker, og at klagerne havde fået ombygget huset i forbindelse med vandskaden, hvilket var omfattende og ikke forsikringsdækket arbejde. Selskabet fastholdt, at klagerne var håndværkerens kontraktpart, og at selskabets rolle alene var at opgøre den dækningsberettigede skade og oplyse om erstatningens størrelse. De henviste til, at håndværkeren var en selvstændigt virkende tredjemand, som selskabet ikke havde instruktionsbeføjelser over for.

Klagernes advokat bestred, at der var et særligt forhold til håndværkeren, og fastholdt, at Tryg var rekvirent, da de suverænt besluttede, hvem der skulle udføre arbejdet, og betalte fakturaer uden klagernes godkendelse. Det blev også fremhævet, at håndværkeren selv havde stævnet Tryg for restbetaling. Klagerne anerkendte, at de havde fået udført ekstraarbejder for egen regning, men understregede, at disse ikke influerede på udbedringen af selve forsikringsskaden, som var udført i overensstemmelse med Trygs anvisninger.

Ankenævnets Afgørelse

Ankenævnet har afgjort, at Tryg Forsikring A/S skal anerkende sin hæftelse som rekvirent for eventuelle mangler ved udførelsen af de forsikringsdækkede arbejder under murer- og tømrerentreprisen. Selskabet hæfter også for skader på bygningsdele, der er omfattet af de forsikringsdækkede arbejder.

Klagerne får derimod ikke medhold i deres krav om, at selskabet hæfter for skader, som håndværkeren under arbejdets udførelse har forvoldt på bygningsdele, der ikke er omfattet af skadesudbedringen efter rørskaden. Klagerne får heller ikke medhold i deres subsidiære påstand om erstatningsansvar for tab som følge af betaling uden godkendelse.

Begrundelse for Afgørelsen

Ankenævnet har foretaget en samlet konkret vurdering og finder, at selskabet har anvist håndværkeren til de forsikringsdækkede arbejder og dermed hæfter som rekvirent for eventuelle mangler ved udbedringen. Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Selskabet udarbejdede udbudsmaterialet og vurderede samt accepterede de indkomne tilbud.
• Selskabet bad de vindende håndværkere kontakte klagerne og gjorde på intet tidspunkt opmærksom på, at udbudsrunden alene var til fastsættelse af forsikringserstatningen, eller at klagerne var frit stillet til at vælge andre håndværkere.
• Klagernes rolle var begrænset til at foreslå en håndværker til tilbudsgivningen, og de havde ingen indflydelse på udarbejdelsen af udbudsmaterialet, accept af tilbuddene eller a conto betalingerne til håndværkeren.
• Nævnet henviser til sin tidligere afgørelse i sag 89305, som understøtter denne praksis.

At klagerne samtidig med de forsikringsdækkede arbejder fik udført andre arbejder for egen regning i huset, ændrer ikke resultatet. Nævnet har lagt vægt på, at udbudsmaterialet forudsatte, at forsikringstageren kunne igangsætte yderligere arbejde for egen regning, og at de forsikringsdækkede og ikke-forsikringsdækkede arbejder kunne adskilles.

Vedrørende skader forvoldt af håndværkeren på bygningsdele, der ikke var omfattet af skadesudbedringen, finder nævnet, at selskabet ikke hæfter. Dette skyldes, at der her er tale om et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, som falder ind under almindelige erstatningsretlige principper. Klagerne må derfor rette deres krav for eventuelle ansvarspådragende handlinger direkte mod håndværkeren. Selskabets forpligtelse i henhold til Forsikringsaftaleloven består som udgangspunkt i at opgøre og udbetale forsikringserstatning, ikke at påtage sig ansvar for selve reparationens udførelse, medmindre selskabets rolle i skadeudbedringen medfører et sådant ansvar, hvilket er tilfældet for de forsikringsdækkede arbejder.