Tryg Forsikring: Afvisning af dækning for skimmelsvamp efter vandskader

Sagen omhandler en andelsboligforenings klage mod Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af skimmelsvamp efter to vandskader og Trygs håndtering af skadesagerne.

Sagens baggrund

Vandskaderne

I 2011 opstod en vandskade i klagerens bolig som følge af utætheder i overboens badeværelse. Tryg gav dækningstilsagn for denne skade. I december 2014, under udbedringen af den første skade, blev der ved en fejl boret hul i et skjult vandrør, hvilket medførte en omfattende vandudstrømning i ca. 45 minutter, der spredte sig til køkken og gang. Tryg gav også dækningstilsagn for denne anden vandskade.

Skimmelsvamp og afvisning

Efterfølgende konstaterede klageren forhøjede skimmelniveauer i lejligheden, hvilket blev bekræftet af en rapport fra et rådgivningsfirma. Klageren anmeldte skimmelsvampen til Tryg i januar 2019. Tryg afviste dækning med henvisning til en rapport fra et skimmelfirma, der konkluderede et lavt skimmelniveau uden relation til de tidligere vandskader. Klageren bestred denne rapport og opfordrede til nye prøver, idet hun mente, at rapporten var baseret på et utilstrækkeligt grundlag, herunder at prøverne var taget efter en hovedrengøring.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at Tryg skulle dække udgifterne til skimmelsanering og følgeskader, herunder genhusning og rengøring af indbo, da skimmelsvampen var en direkte konsekvens af de dækningsberettigede vandskader, som ikke var udbedret tilstrækkeligt. Klageren henviste til, at Tryg havde givet dækningstilsagn for vandskaderne, men afvist følgeskaderne i form af skimmelsvamp.

Klageren argumenterede for, at Tryg havde pådraget sig et bygherreansvar ved at styre udbedringsprocessen og vælge håndværkere. Hun mente, at Trygs manglende anerkendelse af skimmelsvampen som en dækningsberettiget følgeskade havde tvunget hende til at anlægge retssag mod VVS-firmaet, hvilket medførte betydelige advokatudgifter, der ikke var fuldt dækket af retshjælpsforsikringen. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 24 (dog ikke direkte anvendt i afgørelsen) og Forbrugerklageloven § 4 vedrørende manglende klagevejledning. Hun anførte desuden, at Trygs valgte skimmelfirma ikke var uvildigt på grund af tætte forretningsmæssige bånd til Tryg.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at den konstaterede skimmelsvamp kunne relateres til vandskaderne fra 2011 eller 2014. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 om bevisbyrden og anførte, at skimmelsvampen først blev rapporteret mange år efter vandskaderne. Tryg bestred at have påtaget sig bygherreansvaret og fastholdt, at deres rolle var begrænset til at opgøre forsikringserstatningen og foretage udbetalinger. Selskabet henviste til byretsdommen, der fandt VVS-firmaet erstatningsansvarligt for skimmelsvampen, hvilket ifølge Tryg bekræftede, at ansvaret lå hos håndværkeren og ikke hos forsikringsselskabet. Tryg afviste desuden at dække klagerens advokatudgifter, da disse ikke var en del af bygningsforsikringens dækning, og Tryg ikke havde handlet ansvarspådragende.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den konstaterede skimmelsvamp var en følgeskade af vandskaden i 2011. Nævnet lagde vægt på, at skimmelsvampen først blev konstateret mange år efter vandskaden og efter etablering af et nyt badeværelse, hvor VVS-firmaet efterfølgende blev dømt erstatningsansvarlig for fejl og mangler ved arbejdet. Dette indikerer, at ansvaret for skimmelsvampen ligger hos VVS-firmaet, ikke Tryg.

Ankenævnet fandt desuden ikke, at Tryg havde påtaget sig bygherreansvaret for reparationsarbejdet. Et forsikringsselskabs forpligtelse i forbindelse med en dækningsberettiget bygningsskade er at opgøre forsikringserstatningen og udbetale den i takt med udbedringen. Selskabet har som udgangspunkt ikke ansvar for udførelsen af reparationen. Klagerens egen partsforklaring i byretsdommen viste, at hun selv indhentede tilbud fra VVS-firmaet og arrangerede arbejdet, mens Tryg alene godkendte arbejdets omfang og pris. Derfor hæfter Tryg ikke for eventuelle fejl eller mangler ved VVS-firmaets arbejde.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge Tryg at dække klagerens udgifter til advokat- og sagkyndig bistand, herunder fakturaer fra rådgivningsfirma 1 og skadeservicefirma 4. Sagens karakter og udfald, samt Trygs skadesagsbehandling, var ikke af en sådan art, at de berettigede til erstatning for klagerens tidsforbrug eller juridiske omkostninger på almindeligt erstatningsretligt grundlag. Klagerens anbringender om manglende klagevejledning førte heller ikke til et andet resultat.