Dansk Boligforsikring A/S – Afvisning af dækning for vandindtrængning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for vandindtrængning i en ejendom opført i 2009. Ejendommen, som klageren overtog den 25. april 2013, består af to forskellige facadekonstruktioner: rå ubehandlede betonelementer med glasfacader og lette ydervægge af træ.

Klageren anmeldte skaderne til selskabet i juni 2016, efter at entreprenørfirmaet, der oprindeligt opførte bygningen, havde afvist yderligere udbedring. Klageren påstod, at skaderne var omfattet af ejerskifteforsikringen, da de var oprindelige og forsøg på afhjælpning ikke havde været effektive. Klageren fremhævede, at manglerne skyldtes, at bygningen ikke var opført i henhold til projekteringen, og at disse skjulte mangler burde være dækket.

Selskabet afviste dækning med flere argumenter. Principalt gjorde selskabet gældende, at forholdet ikke var til stede ved overtagelsen af ejendommen. De anførte, at fugerne var udskiftet i klagerens ejertid, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at skaden var til stede ved overtagelsen. Selskabet mente også, at de valgte Velfac-vinduer ikke var hensigtsmæssige for det udsatte vejrlig og krævede hyppig vedligeholdelse, hvorfor utæthederne henhørte under almindelig vedligeholdelse.

Mere subsidiært påstod selskabet, at forholdet var anmærket i tilstandsrapporten under punkt 2.7 om fugeslip mellem betonelementer. Endvidere gjorde selskabet gældende, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde forfulgt forholdet dækket af tredjemand, idet der var tilbudt reparation fra bygherrens side i forbindelse med en 5-års gennemgang. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4.5, der undtager forhold dækket af garanti eller undladt at kræve dækket af tredjemands garanti.

Endeligt gjorde selskabet gældende, at kravet var forældet. De argumenterede for, at forældelsesfristen på 3 år, jf. Forældelseslovens § 3, begyndte i september 2013, da klageren blev bekendt med utæthederne, og at kravet derfor var forældet i 2016. Selskabet afviste, at der havde været forhandlinger, der kunne suspendere forældelsesfristen efter Forældelseslovens § 21.

Klageren bestred selskabets argumenter. Klageren fastholdt, at skaderne skyldtes byggesjusk og afvigelser fra byggetegninger, herunder forkert montering af vinduer og manglende zinkindækninger. Klageren afviste, at tilstandsrapporten dækkede de aktuelle skader, idet anmærkningen vedrørte fuger mellem betonelementer og ikke omkring vinduer og døre. Klageren argumenterede også, at kravet ikke var forældet, da anmeldelsen til selskabet i juni 2015 var inden for fristen, og at efterfølgende drøftelser med selskabet havde suspenderet forældelsesfristen i henhold til Forældelseslovens § 21.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring har i denne sag vurderet to separate forhold vedrørende vandindtrængning i ejendommen, baseret på bygningens forskellige facadekonstruktioner.

Huset med ydervægge af betonelementer:

Nævnet lagde til grund, at der skete vandindtrængning ved vinduespartiet mellem betonfacaderne, både ved de udvendige fuger og hvor vinduerne var samlet mod hinanden.

Ankenævnet fandt, at kravet vedrørende denne del af ejendommen var forældet. Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen kunne ikke regnes fra et senere tidspunkt end den 21. september 2013, hvor klageren reklamerede over vandindtrængning ved vinduespartiet mellem betonelementerne i forbindelse med 5-års gennemgangen. Efter Forældelseslovens § 3 er forældelsesfristen 3 år. Selvom Forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 angiver, at krav anmeldt inden forældelsesfristens udløb tidligst forældes 1 år efter selskabets afvisning, fandt nævnet, at der ikke var indledt forhandlinger mellem klageren og selskabet om kravet efter selskabets afvisning af dækning den 5. august 2015. På dette grundlag var klagerens krav forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 20. september 2017. Klageren fik derfor ikke medhold for dette forhold.

Huset med lette ydervægge af træ:

Nævnet lagde til grund, at der skete vandindtrængning ved vinduespartiet i træfacaden, hvor der kun var monteret en zinkafdækning øverst, som ikke var ført bag vindpladen og ikke havde opbuk ved enderne, i strid med tegningsmaterialet.

Nævnet fandt, at dette forhold ikke var forældet ved sagens indbringelse for nævnet den 20. september 2017. Nævnet lagde vægt på, at klageren efter det oplyste først opdagede vandindtrængning ved dette vindue i første halvår af 2015, og at forholdet måtte anses for anmeldt til selskabet ved brev af den 16. juni 2017, som var bilagt materiale om problemer ved vinduerne i træfacaderne i et samtidigt opført hus i bebyggelsen.

Ankenævnet fandt endvidere, at forholdet var til stede ved klagerens overtagelse af ejendommen, og at det havde givet nærliggende risiko for vandindtrængning og skader på bygningen. Det blev ikke bevist, at forholdet var omfattet af en tredjemandsgaranti.

Konklusion:

Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal anerkende, at det ikke har været berettiget til at afvise, at der er dækningsberettigende forhold ved vinduespartiet i træfacaden, og selskabet skal genoptage sagsbehandlingen på det grundlag. Klageren får i øvrigt ikke medhold i den del af sagen, der vedrører betonelementerne. Klagegebyret tilbagebetales.