Afslag på dækning for udskiftning af kalorifereanlæg og sagkyndige erklæringer

Sagen drejer sig om et krav fra forsikringstagerne mod Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning for udskiftning af et kalorifere-varmeanlæg i en ejendom, der er dækket af en ejerskifteforsikring.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1971. Klagerne overtog ejendommen den 1. september 2016.
• Klagerne anmeldte en skade vedrørende problemer med et ældre kaloriferanlæg, som de mente var ulovligt udført og udgjorde en sundhedsrisiko.
• Dansk Boligforsikring afviste at dække en udskiftning af anlægget, men tilbød at dække en rensning og tætning af anlægget.

Parternes påstande og argumenter:

• Klagerne anførte, at anlægget var ulovligt udført, hvilket medførte, at det ikke kunne anvendes uden væsentlig gene for beboerne. De henviste til en udtalelse fra en bygningsingeniør og et påbud fra kommunen om udbedring af anlægget. Klagerne krævede dækning for udskiftning af anlægget samt for sagkyndige erklæringer.
• Dansk Boligforsikring anførte, at det ikke var godtgjort, at anlægget var ulovligt på opførelsestidspunktet i 1971. Selskabet mente, at årsagen til anlæggets nedsatte funktion var manglende rensning og tætning. Selskabet tilbød at dække en rensning og tætning af anlægget.

Relevante forhold og dokumentation:

• Tilstandsrapporten indeholdt ikke oplysninger af relevans for sagen.
• En bygningsingeniør vurderede, at anlægget ikke var udført i overensstemmelse med bygningsreglementet fra 1966 (BR 66).
• Kommunen udstedte et påbud vedrørende kalorifereluftvarmeanlægget med henvisning til Byggeloven § 14.
• Selskabets konsulent vurderede, at anlægget var udført lovligt, men at samlinger mellem nye og gamle kanaler ikke var udført tæt.
• En indeklimaundersøgelse viste, at husets luftvarmeanlæg påvirkede indeklimaet negativt.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagernes krav om dækning for udskiftning af et kalorifereanlæg og sagkyndige erklæringer.

Begrundelse for afgørelsen:

• Klagerne havde ikke bevist, at kalorifereanlægget var ulovligt på opførelsestidspunktet i 1971, hvilket er en betingelse for at opnå lovliggørelsesdækning i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.2. Nævnet henviste til bestemmelserne i bygningsreglementet fra 1966 punkt 10.1.4 om luftvarmeanlæg.
• Kommunens påbud efter Byggeloven § 14 kunne ikke føre til et andet resultat.
• Klagerne havde ikke bevist, at kalorifereanlæggets funktionsmangler ikke i det væsentlige kunne udbedres ved en rensning/reparation, som tilbudt af selskabet.
• Der var ikke oplysninger i sagen, der godtgjorde, at anlægget efter en rensning ville nedsætte bygningens brugbarhed nævneværdigt som følge af en direkte og påviselig sundhedsfare.
• Sagens karakter eller selskabets sagsbehandling havde ikke nødvendiggjort omkostningerne til sagkyndige erklæringer, hvorfor nævnet ikke kunne kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning for disse.