Afgørelse om erstatning for stjålne smykker og rentekrav efter indbrud

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende erstatning for stjålne smykker efter et indbrudstyveri i oktober 2011 samt krav om renter af erstatningsbeløbet.

Sagens faktiske omstændigheder

Efter indbruddet i oktober 2011 anmeldte klageren tyveriet af smykker og indsendte en liste med kvitteringer. If Skadeforsikring opgjorde i december 2012 værdien af de stjålne smykker til 43.730 kr. Selskabet tilbød enten genlevering af smykker for dette beløb eller en kontanterstatning på 37.170,50 kr. (fratrukket en 15% genleveringsrabat).

I marts 2013 meddelte klageren, at hun ikke ønskede genlevering og fandt den tilbudte erstatning for lav. Parterne aftalte, at selskabet udbetalte 30.000 kr. a conto, og at klageren skulle indhente en ny guldsmedevurdering af smykkerne. Klageren indsendte først den nye vurdering på 261.850 kr. i marts 2017. Herefter anerkendte selskabet yderligere dækning og udbetalte i april 2017 yderligere 138.271 kr., hvilket var den indekserede maksimale dækning for "særlige private værdigenstande" i 2015. Ifølge forsikringsbetingelserne af oktober 2010 var dækningsmaksimum for særlige private værdigenstande 126.476 kr. pr. skade på skadetidspunktet i 2011.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren gjorde krav på yderligere erstatning og renter af det udbetalte erstatningsbeløb. Hun mente, at selskabet havde været for langsomt i sagsbehandlingen og burde have været klar over, at de oprindelige smykker var mere værd, hvilket burde resultere i en del kompensation i rente. Hun ønskede afregning efter indeksreguleret maks. dækning pr. dags dato.

If Skadeforsikrings argumenter: Selskabet fastholdt, at klageren havde fået den korrekte erstatning for smykkerne. De argumenterede for, at klageren ikke var berettiget til renter af det endelige erstatningsbeløb, da den endelige erstatning blev udbetalt inden for fristen efter modtagelse af smykkevurderingen og afklaring af forældelsesspørgsmålet. Selskabet erkendte dog et krav på renter af 7.170,50 kr. fra 30. marts 2013 (forskellen mellem den anerkendte kontanterstatning og a conto-beløbet) og udbetalte 2.520,73 kr. i renter efter sagens indbringelse for nævnet. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 24 vedrørende renteberegning.

Oversigt over centrale beløb og datoer

Klageren får ikke medhold i sit krav om yderligere erstatning eller renter. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet efter sagens indbringelse for nævnet har betalt klageren 2.520,73 kr. i renter.

Nævnet bemærker, at selskabet ikke er forpligtet til at betale en større erstatning end forsikringens dækningsmaksimum på skadetidspunktet i 2011. Ifølge forsikringsbetingelserne af oktober 2010 var dækningsmaksimum for særlige private værdigenstande 126.476 kr. pr. skade. Selskabet har udbetalt 138.271 kr., hvilket er baseret på den indekserede maksimale dækning for 2015. Da dette beløb overstiger dækningsmaksimum for skadetidspunktet i 2011, kan nævnet ikke kritisere selskabets erstatningsopgørelse for de stjålne smykker.

For så vidt angår rentekravet, fremgår det af Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1 og 2, at forsikringsydelsen forrentes fra 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Nævnet finder, at selskabet først havde et tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte erstatningen for smykkerne til forsikringens dækningsmaksimum, da klageren i marts 2017 fremlagde den nye guldsmedevurdering. Det må samlet set tilskrives forhold hos klageren, at erstatningen først blev fuldt og endeligt opgjort i marts/april 2017. Det påhviler forsikringstageren at bevise sit krav om forsikringsdækning og erstatningens størrelse, og selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have henvist klageren til at indhente en vurdering fra en guldsmed. På denne baggrund kan nævnet ikke pålægge selskabet at betale yderligere renter til klageren.