Command Palette

Search for a command to run...

Afvisning af dækning for fugtpletter og sortsværtning grundet kuldebroer i ældre hus

Dato

10. januar 2018

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ejerskifteforsikring

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Tryg Forsikring

Dokument

Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring i Tryg Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at dække fugtpletter og sortsværtning på husets 1. sal samt afvist at udskifte isoleringen. Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der er tale om opfugtning og sortsværtning som følge af sædvanlig forekommende kuldebroer i et hus fra 1947, hvilket ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Sagens baggrund

  • Klageren overtog ejendommen den 1/8 2015 på baggrund af en tilstandsrapport af 11/4 2015, der ikke indeholder relevante oplysninger for sagen.
  • I januar 2016 konstateredes omfattende fugt/vandskader på 1. sal i alle rum. Tryg dækkede en overstrygning af taget, men afviste at udskifte isoleringsmateriale.
  • I januar 2017 opstod der igen fugtproblemer i gæsteværelset på 1. sal. Tryg afviste igen dækning.

Klagerens påstande

  • Klageren anfører, at han har forsikret et hus med efterfølgende omfattende isolering og renovering af 1. sal, og at han inden tegningen af ejerskifteforsikringen forespurgte Tryg om definition af forsikringsdækning.
  • Han mener, at skaderne skyldes kuldebroer som følge af deformeret isoleringsmateriale efter vandskaderne fra 2015, og at den tegnede ejerskifteforsikring derfor skal dække de aktuelle skader.
  • Klageren henviser til en mailkorrespondance med Tryg, hvor han mener at have fået bekræftet, at alt, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten, er dækket af forsikringen.

Selskabets argumenter

  • Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 22 om, at det er klageren, der skal dokumentere, at forholdet opfylder definitionen på en dækningsberettigende skade.
  • Selskabet anfører, at der ikke er oplysninger i tilstandsrapporten eller købsaftalen, der underbygger, at ejendommen skulle være efterisoleret, og at ejendommen derfor skal vurderes som en ejendom fra 1947.
  • Selskabet mener, at en eventuel efterisolering ikke vil medføre, at ejendommen skal vurderes anderledes.
  • Selskabet afviser, at der i mailkorrespondancen er lovet mere, end hvad der følger af bekendtgørelsen.
  • Selskabet anfører, at de ikke kunne konstatere, at isoleringen var opfugtet, og at tilstedeværelsen af kuldebroer ikke afviger fra, hvad der vil kunne konstateres i tilsvarende ejendomme af samme alder.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet begrunder afgørelsen med, at klageren ikke har bevist, at fugtpletterne og sortsværtningen skyldes andet end almindeligt forekommende kuldebroer i et hus fra 1947 med en tagetage, der er inddraget til beboelse omkring 1990. Nævnet finder, at kuldebroer ikke er usædvanlige i sådanne huse på grund af datidens konstruktions- og isoleringsmetoder, og at klageren derfor ikke har bevist, at forholdet nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende huse af samme alder. Nævnet finder heller ikke, at klageren har bevist, at kuldebroerne er opstået som følge af deformering af isoleringen på grund af tidligere vandindtrængning. Endelig finder nævnet, at selskabet ikke har lovet dækning for alle forhold ved taget i sit svar af 29/4 2015 til ejendomsmægleren.

Lignende afgørelser