Afvisning af dækning for tricktyveri af fingerringe

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over, at Codan Forsikring A/S har afvist at dække et anmeldt tricktyveri af tre fingerringe til en værdi af ca. 133.500 kr. Forsikringstageren har en familieforsikring hos Codan.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte, at hans hustru havde været udsat for et tricktyveri, hvor hendes tre fingerringe var blevet stjålet. Tyveriet var forinden anmeldt til politiet. Codans taksator afviste dækning, da han ikke fandt det sandsynliggjort, at der var tale om tyveri. Codan fastholdt afgørelsen og anførte, at ringene lige så godt kunne være tabt eller forlagt.

Klageren har efterfølgende konsulteret tryllekunstnere og illusionister, som har forklaret, hvordan et sådant tricktyveri er muligt. Klageren mener, at Codan har undladt at anerkende muligheden for, at de faktiske omstændigheder er korrekte.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at det er sandsynliggjort, at der er tale om et dækningsberettiget tricktyveri. Han har fremlagt dokumentation for ringenes værdi og politianmeldelsen. Han har endvidere henvist til, at hans hustrus Rolex-ur var revet løs, hvilket indikerer, at tyven har haft øje på uret, men i stedet fik ringene med.
• Codan mener ikke, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ringene er bortkommet ved et dækningsberettigende tyveri. Selskabet lægger vægt på, at ringene sad fast på sikredes finger, og at hun ikke har mærket noget til, at nogen forsøgte at tage dem af. Selskabet finder det usandsynligt, at urlænken kunne få et træk, uden at sikrede havde mærket noget til det. Endvidere har Codan lagt vægt på, at forsikrede ledte efter ringene efterfølgende og ventede længe med at anmelde forholdet til forsikringsselskab og politi.

Codan henviser til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at forsikringen dækker simpelt tyveri, men ikke tyveri af glemte, tabte eller forlagte genstande.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at der var for stor usikkerhed omkring, hvor, hvornår og hvordan fingerringene forsvandt, og at klageren derfor ikke havde bevist, at der forelå et tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at tyveriet skulle være sket fra hustruens finger, hvilket forudsætter nærkontakt med en anden person, og at der ikke var konkrete oplysninger om, at hustruen havde været i en sådan nærkontakt eller havde bemærket personer tæt på hende i det relevante tidsrum.