Afgørelse vedrørende høreskade efter brug af hundeproppistol: Tvivl om årsagssammenhæng og méngrad

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en høreskade under en ulykkesforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren pådrog sig den 31. december 2015 en høreskade på højre øre i forbindelse med affyring af en hundeproppistol. Han anmeldte skaden til Tryg Forsikring den 17. januar 2016. Klageren oplyste, at han oplevede voldsom høreskade, varig høreskade, og at han ikke havde høreproblemer før ulykken. Han konsulterede egen læge den 4. januar 2016 og en ørelæge den 19. januar 2016, hvor han blev henvist til høreklinik.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker, at Tryg Forsikring anerkender skaden og dækker den. Han føler sig "trådt på" og mener, at selskabet ikke har lyttet til ham. Han hævder, at skaden har medført betydelige sociale begrænsninger, herunder vanskeligheder med at deltage i samtaler, lytte til musik og deltage i sociale arrangementer som teaterbesøg og middage. Han mener, at hans méngrad er betydeligt højere end 5% og henviser til, at et andet forsikringsselskab har anerkendt et mén på 5% ud fra samme lægelige vurdering.

Tryg Forsikrings påstande: Tryg Forsikring afviste dækning den 11. april 2016 og fastholdt afgørelsen den 2. november 2016. Selskabet begrunder afvisningen med, at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og klagerens nuværende høretab. De vurderer, at méngraden som følge af ulykken er mindre end 5%. Selskabet har henvist til forsikringsbetingelserne UL02, som definerer dækning af ulykkestilfælde og betingelser for erstatning ved invaliditet, herunder krav om en méngrad på mindst 5% og undtagelser for forudbestående sygdomme eller lidelser.

Relevante forhold og dokumentation

• Audiogrammer: Der er fremlagt audiogrammer fra 30. juni 2006 og 21. juni 2016. Tryg Forsikring har fremhævet, at sammenligningen af disse viser, at høretabet er størst i taleområdet (1000 Hz) og ikke i det område, hvor støjskader typisk viser sig (4000-6000 Hz). Dette indikerer ifølge selskabet, at høretabet må tilskrives andre forhold end skudtraumet.
• Lægelige notater: Et notat fra en øre-, næse- og halslæge af 30. juni 2006 angiver, at klageren allerede dengang var kendt med højtonetab på højre øre og tinnitus. Et notat af 21. januar 2016 beskriver klagerens oplevelse af hørenedsættelse, ubehag og tinnitus efter affyring af proppistolen.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse: Efter klagerens henvendelse til Ankenævnet for Forsikring indhentede Tryg Forsikring en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 24. oktober 2018. Denne udtalelse konkluderer, at der ikke med overvejende sandsynlighed er godtgjort årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagerens aktuelle gener fra højre øre. De vurderer, at hændelsen ikke er egnet til at medføre et varigt høretab, og at den påviste nedsættelse af hørelsen er et forudbestående helbredsforhold, og at hændelsen ikke har medført et varigt mén på 5% eller derover.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at han er blevet påført et varigt mén på mindst 5% som følge af ulykken den 31. december 2015. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse af 24. oktober 2018, som konkluderer, at det ikke med overvejende sandsynlighed er godtgjort, at klagerens aktuelle gener fra højre øre skyldes hændelsen den 31. december 2015. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at hændelsen ikke var egnet til at medføre et varigt høretab, og at den påviste nedsættelse af hørelsen er et forudbestående helbredsforhold.

Endvidere har nævnet lagt vægt på speciallæges notat af 30. juni 2006, hvoraf det fremgår, at klageren allerede dengang var kendt med højtonetab på højre øre og tinnitus. Audiogrammet fra 2006 viste et højtonetab ved 6000 Hz på omkring 70 dB.

Nævnet har også lagt vægt på selskabets oplysninger om audiogrammerne fra 30. juni 2006 og 21. juni 2016. Sammenligningen af disse audiogrammer viser, at udviklingen af høretabet er størst midt i taleområdet (1000 Hz) og ikke i det område, hvor støjskader typisk viser sig (4000-6000 Hz). Dette indikerer, at høretabet må tilskrives andre forhold end skudtraumet.

På baggrund af den samlede vurdering af sagens oplysninger, herunder de lægefaglige udtalelser og audiogrammer, finder nævnet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en dækningsberettigende skade.