Afgørelse vedrørende dækning for kalkudslag på murværk under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende kalkudtræk på murværket af en ejendom opført i 2008, som klageren overtog den 15. januar 2015. Den centrale uenighed drejer sig om tilstandsrapportens beskrivelse af skaden og dens karakter.

Sagens baggrund

Ejendommen blev overtaget med en tilstandsrapport fra 26. oktober 2014, der under punkt 2.1 "Facader/gavle" angav "Murværk er stedvis med saltpeterudslag/misfarvning som fx mod nord og syd samt i carport" med karakteren K1. Klageren anmeldte skaden til Gjensidige Forsikring, idet klageren mente, at der var tale om kalkudtræk, som i modsætning til saltpeterudslag ikke forsvinder af sig selv.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at tilstandsrapportens beskrivelse var misvisende og ufyldestgørende. Klageren havde oprindeligt antaget, at udslagene ville forsvinde med tiden, som det er tilfældet med saltpeterudslag. Efter at have kontaktet Teknologisk Institut, blev det dog bekræftet, at der var tale om kalkudslag, som kræver professionel afrensning og ikke forsvinder af sig selv. Klageren anførte, at skaden nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt, og at den bygningssagkyndige burde have givet forholdet karakteren 'UN' (undersøges nærmere) i stedet for K1, da omfanget og karakteren af skaden ikke var korrekt beskrevet. Klageren ønskede en vandskuring af huset for at opnå et ensartet og pænt murværk, da tidligere afrensningsforsøg ikke havde været tilfredsstillende.

Selskabets argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med den begrundelse, at forholdet ikke var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet henviste til udtalelser fra deres rådgivende ingeniør, som fastslog, at både kalkudtræk og saltpeterudslag er kosmetiske forhold, der ikke har betydning for murværkets levetid eller holdbarhed. De argumenterede for, at K1-karakteren var korrekt, da den beskriver mindre alvorlige skader uden indflydelse på bygningens funktion. Selskabet anførte desuden, at klagerens valg om at vandskure huset som følge af kosmetiske misfarvninger var ejerskifteforsikringen uvedkommende, og at forsikringsbetingelserne pkt. 19.a undtager forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet.

Sagkyndige udtalelser og dokumentation

• Teknologisk Institut: Bekræftede over for klageren, at de lyse udfældninger var kalkudfældninger, der dannes, når vandindholdet i mørtlen er for højt, og at de ikke forsvinder af sig selv.
• Selskabets rådgivende ingeniør: Anførte, at kalkudfældninger er af kosmetisk karakter og ikke har betydning for murværkets levetid eller holdbarhed.
• Murerhåndbogen 2010: Blev henvist til for definitioner af misfarvninger, herunder salpeterudslag og mursalte (kalkudfældninger).
• Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige: I en afgørelse af 17. august 2017 vurderede nævnet, at den bygningssagkyndige ikke havde begået fejl eller forsømmelser, da misfarvningerne var beskrevet tilstrækkeligt i tilstandsrapporten, og at de ikke havde indflydelse på facadernes funktion som klimaskærm.

Ankenævnet udtaler, at den forsikrede ejendom er opført i 2008, og tilstandsrapporten af 26/10 2014 beskriver "murværk er stedvis med saltpeterudslag/misfarvning som fx mod nord og syd samt i carport" med karakteren K1. Klageren har anmeldt, at der reelt er tale om kalkudtræk, som i modsætning til saltpeterudtræk ikke forsvinder af sig selv, og at tilstandsrapportens beskrivelse er klart forkert. Klageren har anført, at den bygningssagkyndige burde have givet forholdet karakteren UN, og at vandskuring er nødvendig for et ensartet og pænt murværk. Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at forholdet ikke er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.

Selskabets rådgivende ingeniør har anført, at kalkudfældninger er af kosmetisk karakter uden betydning for murværkets levetid og holdbarhed, og at de ikke forsvinder af sig selv, i modsætning til naturligt forekommende salte. Teknologisk Institut har ligeledes anført, at de lyse udfældninger er kalkudfældninger, der dannes, når vandindholdet i mørtlen er for højt, og at den ikke-hærdnede kalk er delvist opløselig i vand og afsættes på overfladen.

Klageren har klaget over den bygningssagkyndige til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. I skønserklæring af 24/4 2017 fremgår det, at misfarvninger på murværket skæmmer, men ingen indflydelse har på facadernes funktion som klimaskærme. Det skønnes, at der ikke er begået fejl i tilstandsrapporten, da både ordene "misfarvning" og "saltpeterudslag" er anvendt i beskrivelsen af skaden. Disciplinær- og klagenævnet har i afgørelse af 17/8 2017 vurderet, at den bygningssagkyndige ikke er erstatningsansvarlig, da forholdene er beskrevet tilstrækkeligt.

Af forsikringsbetingelsernes punkt 19.a fremgår det, at forsikringen ikke dækker forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af den pågældende rapport har haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning.

Nævnet kan efter en gennemgang af sagen ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning. Det må lægges til grund, at misfarvningerne som følge af kalkudtræk er af kosmetisk karakter og ikke har konstruktiv betydning for facadernes funktion og holdbarhed. Karakteren K1 i tilstandsrapporten må derfor anses for korrekt. Den omstændighed, at misfarvningerne beskrives som "saltpeterudslag/misfarvning", er efter nævnets vurdering ikke i sig selv så misvisende, at klageren ikke har haft mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang eller betydning. Skønsmandens vurdering er siden blevet tiltrådt af Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige ved afgørelsen af 17/8 2017.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.