Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning for opstigende grundfugt i indvendige skillevægge

Klagerne købte en ejendom fra 1960 af et dødsbo og tegnede en ejerskifteforsikring hos Tryg Forsikring A/S. Kort efter overtagelsen konstaterede de fugt i de indvendige skillevægge og anmeldte dette til forsikringsselskabet.

Sagens omstændigheder

• Klagerne anmeldte en skade vedrørende fugt i indvendige vægge kort efter overtagelsen af ejendommen.
• Selskabet afviste dækning, da de mente, at terrændækkets konstruktion ikke afveg fra tilsvarende huse af samme alder, og at det var normalt, at murpap i væggene blev overpudset og havde mistet sin effekt.
• Klagerne fremlagde en byggeteknisk rapport, der konkluderede, at ejendommen var udført uden kapillarbrydende lag, og at der burde foretages en skimmelundersøgelse.
• Selskabet lod ejendommen genbesigtige af Tryg Byggeteknik, som konstaterede, at der ikke var unormale forekomster af skimmelsvamp, og at gulvkonstruktionen var udført som en opstrøet konstruktion på støbt terrændæk med murpap under strøerne.
• Husforsikringen gav dækningstilsagn til udbedring af konstaterede rådskader i to gulvstrøer.

Parternes argumenter

• Klagerne anførte, at der var massiv forekomst af fugt på ejendommens indvendige vægge og gulv, hvilket gjorde huset ubeboeligt. De mente, at det kapillarbrydende lag ikke var i overensstemmelse med byggeteknisk skik på opførelsestidspunktet, og at den overmurede murpap var årsag til fugten i væggene.
• Tryg Forsikring A/S anførte, at det kapillarbrydende lag opfyldte definitionen, og at det ikke afveg fra, hvad der kunne konstateres på tilsvarende ejendomme af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. De mente, at det ikke var usædvanligt, at fugtspærrer forvitrede efter mere end 50 år, og at omkostningerne til fjernelse af pudset over murpappen ikke ville overstige selvrisikoen.

Ankenævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at der var fysiske forhold ved terrændækket, der adskilte sig væsentligt fra, hvad der kunne forventes i tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet vurderede, at opstigende grundfugt i et vist omfang ville forekomme i terrændækskonstruktioner af den pågældende alder. Det blev fremhævet, at det var sædvanligt at bruge grus til det kapillarbrydende lag ved husets opførelse, og at krav til mindstekornsstørrelsen først kom i 1970'erne. Desuden var det ikke usædvanligt at overpudse murpappen i væggene, og murpappen kunne have mistet sin fugtstandsende virkning på grund af ælde.

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde godtgjort, at der var forhold ved terrændæks- eller vægkonstruktionen, der udgjorde dækningsberettigende skader i ejerskifteforsikringens forstand. Klagerne havde heller ikke bevist, at opfugtningen af væggene og skimmelforekomsten havde et sådant omfang, at det i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde vægt på selskabets skimmelanalyser og på, at klagerne havde købt huset af et dødsbo, og at det ikke var godtgjort, at tilstrækkelig opvarmning af huset ikke ville kunne holde fugten nede.

Da de konstaterede rådskader var dækket af klagernes husforsikring, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af dækning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagerne ikke fik medhold.