Sag om forholdsmæssig erstatning efter totalskade - reel bruger af bil

Baggrund

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende størrelsen af erstatningen for en totalskadet bil. Forsikringstageren havde en kaskoforsikring hos selskabet.

Den 1. marts 2016 var forsikringstagerens søn involveret i et færdselsuheld, hvor bilen blev totalskadet. Selskabet udbetalte en forholdsmæssig erstatning (pro rata), da de mente, at sønnen var den reelle bruger af bilen, og at dette ikke var oplyst ved tegning af forsikringen.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren anførte, at han var den reelle bruger af bilen, og at sønnen kun havde lånt den.
• Han forklarede, at sønnen havde hjulpet med salgsannoncer, da klageren ikke taler dansk.
• Fakturaen fra service var udstedt til sønnen, da svigersønnen havde bestilt tid, og sønnen havde hentet bilen.
• Klageren fremlagde sønnens årsopgørelser for at vise, at han ikke havde råd til at eje og bruge bilen.
• Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet, hvor det ikke var tilstrækkeligt at skyde skylden på sønnen, fordi han havde sat bilen til salg.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet henviste til, at spørgsmålet om ejer-/brugerforhold er en central del af risikovurderingen ved tegning af en bilforsikring.
• De henviste til, at tidligere ejer af bilen havde oplyst, at det var hans opfattelse, at bilen skulle bruges af sønnen.
• Selskabet fremlagde Facebook-opslag, hvor sønnen omtalte bilen som sin egen.
• En faktura vedrørende service på motor og gearkasse var udstedt til sønnen.
• Sønnen var selv registreret som ejer af en næsten identisk bil i en periode.
• Selskabet mente, at klageren uagtsomt havde afgivet urigtige risikooplysninger.
• Selskabet henviste til en tidligere kendelse, hvor nævnet gav selskabet medhold i, at anse sønnen som reel bruger ud fra de samlede omstændigheder.

Ankenævnet fandt, at klagerens søn var den reelle bruger af bilen på skadetidspunktet. Derfor var selskabet berettiget til at udbetale en forholdsmæssig erstatning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7.

Begrundelse for afgørelsen:

• Antallet af biler registreret til klageren og dennes ægtefælle på ulykkestidspunktet.
• At sønnen tidligere havde været registreret som ejer af en næsten identisk bil.
• At sønnen var fører af bilen, da den blev totalskadet.
• At sønnen deltog ved købet af bilen, indrykkede salgsannoncer og fik udstedt faktura i sit navn.

Nævnet fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse, at sønnen var bruger af bilen, da præmien for bilforsikringen beregnes ud fra brugerens risikooplysninger.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.