Omfattende narkotikasag: Landsretten skærper dom og udviser tiltalt
Sagstype
Dom
Dato
21. august 2023
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Vestre Landsret, Viborg
Reference
TfK: TfK2023.419
Beskrivelse
Udvisning, T1 serbisk statsborger, dømt for bl.a. narkotikakriminalitet, videreoverdragelse af ca. 3 kg. hash og 100 gram kokain i forening med andre, tidligere straffet og flere tidligere advarsler om udvisning, indrejst som spæd, ikke stiftet familie, men familiemæssig tilknytning til DK og meget sparsom tilknytning til Serbien, betydelig risiko for ny kriminalitet, T1 1 år 6 mdr. og udvisning m. indrejseforbud i 12 år
Bemærkning
Landsretten fandt, trods T1's stærke tilknytning til DK og den ringe tilknytning til Serbien, at udvisning med indrejseforubd i 12 år ikke var et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8. Se tillige kendelse AM2023.08.21V2 vedr. sagen.
Sagen omhandler omfattende kriminalitet begået af tre tiltalte, Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3, over en periode fra november 2020 til juni 2022. Anklagemyndigheden rejste en lang række tiltaler, primært vedrørende narkotikakriminalitet, færdselsforseelser, hæleri og tyveri.
Tiltalte1's Forhold
Tiltalte1 var tiltalt for en række forhold, herunder:
- Besiddelse og videreoverdragelse af betydelige mængder kokain, hash og skunk, ofte i forening med andre, herunder overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3 og Straffeloven § 191.
- Gentagne tilfælde af kørsel uden førerret (Færdselsloven § 117a) og kørsel med for kort afstand til forankørende (Færdselsloven § 118).
- Tyveri af sengelinned (Straffeloven § 276) og besiddelse af foldekniv på offentligt sted (Knivloven § 7). Tiltalte1 erkendte sig skyldig i nogle forhold, delvist skyldig i andre og nægtede sig skyldig i resten.
Tiltalte2's Forhold
Tiltalte2 stod anklaget for et stort antal forhold, herunder:
- Besiddelse og videreoverdragelse af store mængder hash, kokain, skunk og piller (Lov om euforiserende stoffer § 3 og Straffeloven § 191).
- Gentagne tilfælde af kørsel uden førerret (Færdselsloven § 117a) og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer (Færdselsloven § 117).
- Hæleri af Kay Bojesen aber og sommerhusinventar (Straffeloven § 290).
- Bedrageri ved leje af maskiner (Straffeloven § 279) og tyveri af nummerplade.
- Besiddelse af peberspray (Våbenbekendtgørelsen § 59). Tiltalte2 erkendte sig skyldig i mange forhold, delvist skyldig i andre og nægtede sig skyldig i resten.
Tiltalte3's Forhold
Tiltalte3 var tiltalt for:
- Besiddelse og videreoverdragelse af hash, skunk og kokain, ofte i forening med andre (Lov om euforiserende stoffer § 3 og Straffeloven § 191).
- Hæleri af jakker (Straffeloven § 290).
- Kørsel uden at have erhvervet kørekort (Færdselsloven § 117d). Tiltalte3 erkendte sig skyldig i to forhold, delvist skyldig i et og nægtede sig skyldig i resten.
Fælles Forhold og Påstande
Alle tre tiltalte var anklaget for grov narkotikakriminalitet i forening, herunder besiddelse af store mængder kokain, hash og skunk med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag (Straffeloven § 191).
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf for alle tiltalte, ubetinget frakendelse af førerretten for Tiltalte1 og Tiltalte2, udvisning af Tiltalte1 samt konfiskation af beslaglagte genstande og penge. Virksomhed1 og Selskab2 fremsatte erstatningskrav mod Tiltalte2 og Tiltalte1 henholdsvis.
Baggrund og Tidligere Straffe
Alle tre tiltalte havde omfattende straffeattester med tidligere domme for lignende kriminalitet, herunder narkotikaforbrydelser, vold, tyveri og færdselsforseelser. Tiltalte1 havde tidligere modtaget betingede udvisninger og advarsler om udvisning. Tiltalte1, der er serbisk statsborger, kom til Danmark som spæd og havde boet her i ca. 21 år med hele sin nærmeste familie i Danmark. Han talte flydende dansk, men ingen serbisk, og havde ingen tilknytning til Serbien. Disse oplysninger var centrale for vurderingen af udvisningsspørgsmålet.
Landsrettens Afgørelse
Landsretten stadfæstede byrettens dom for Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3, men ændrede afgørelsen om udvisning af Tiltalte1.
Landsretten tiltrådte byrettens straf på fængsel i 1 år og 6 måneder for Tiltalte1, som var en tillægs- og fællesstraf med tidligere domme. Landsretten stadfæstede også frakendelsen af førerretten for Tiltalte1 i 6 måneder fra den 30. juni 2024.
For Tiltalte2 stadfæstedes fængselsstraffen på 1 år og 9 måneder samt frakendelse af førerretten i 10 år fra endelig dom. Tiltalte3 fik stadfæstet sin fængselsstraf på 1 år og 6 måneder.
Udvisning af Tiltalte1
Byretten havde tildelt Tiltalte1 en advarsel om udvisning, men Landsretten omstødte denne afgørelse og udviste Tiltalte1 af Danmark med et indrejseforbud på 12 år, regnet fra datoen for udrejsen eller udsendelsen. Landsretten lagde vægt på:
- Kriminalitetens grovhed: Tiltalte1 var fundet skyldig i omfattende og alvorlig narkotikakriminalitet, herunder overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1, samt gentagne overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer § 3 og Knivloven § 7.
- Recidiv: Tiltalte1 var tidligere idømt fængselsstraffe for tilsvarende kriminalitet og havde modtaget betingede udvisninger eller advarsler om udvisning fem gange, men var fortsat med at begå kriminalitet. Dette udgjorde en betydelig risiko for fremtidig kriminalitet og en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden.
- Proportionalitetsvurdering: Selvom Tiltalte1 havde boet i Danmark siden spæd, havde sin nærmeste familie her og ingen tilknytning til Serbien, fandt Landsretten, at kriminalitetens karakter og omfang vejede tungere. Udvisningen med et tidsbegrænset indrejseforbud blev ikke anset for at være et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. Udlændingeloven § 22 og Udlændingeloven § 26, stk. 2.
Konfiskation og Erstatning
Retten konfiskerede euforiserende stoffer (hash, skunk, kokain, oxycontin, morfin, xanax), digitalvægte, salgsremedier, mobiltelefoner og kontanter fra de tiltalte, jf. Straffeloven § 75, stk. 1 og Straffeloven § 75, stk. 2. Derudover blev Tiltalte2 dømt til at betale 7.000 kr. i erstatning til Virksomhed1, og Tiltalte1 skulle betale 4.902,64 kr. til Selskab2.
Lignende afgørelser