Nordea Pensions standsning af dækning for tab af erhvervsevne efter tilkendelse af fleksjob

Klageren, født i 1960'erne, havde en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Hun klagede over, at selskabet havde standset dækningen pr. 1/6 2016, efter at have ydet dækning fra 1/9 2014 til 1/6 2016.

Sagens omstændigheder

• Klageren blev sygemeldt i foråret 2014 på grund af gener i form af en belastningsreaktion ved udredning af svimmelhed samt træthed og hovedpine. Hun fik diagnoserne biliær cirrose og Ménières syndrom.
• Hun var i arbejdsprøvning og arbejdede ca. 5 timer om ugen, hvorefter hun i januar 2016 blev ansat i fleksjob med 5,5 timers arbejde om ugen.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at selskabet ikke havde oplyst om, at indtægtsnedgang på 50 % var et krav for at få udbetalt invalidepension og præmiefritagelse. Hun mente, at selskabets egne forklaringer på nedsat erhvervsevne ikke var forenelige med deres afgørelse.
• Hun anførte, at hun havde modtaget invalidepension og præmiefritagelse siden karensperiodens udløb d. 1. juli 2014, og at der løbende var blevet taget stilling til fortsættelsen af udbetalingen.
• Hun mente, at selskabet ved vurderingen af hendes indtjeningsevne skulle sammenligne med fuldt erhvervsdygtige personer og ikke personer med lignende helbredstilstand.
• Hun var uenig i selskabets opgørelse af hendes indtægt og mente, at pensionen skulle medregnes i hendes indtægtstab.

Selskabets argumenter

• Selskabet anførte, at klagerens indtægt efter fleksjob udgjorde mere end halvdelen af, hvad raske personer med samme alder og uddannelse tjente.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at nedsat erhvervsevne foreligger, når den forsikrede ikke længere skønnes at være i stand til at tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.
• Selskabet medregnede løn og fleksløntilskud fra kommunen i vurderingen af klagerens indtjeningsevne.
• Selskabet anførte, at de havde orienteret klageren om, at der både gælder et helbredsmæssigt og et indtjeningsmæssigt kriterie for at være berettiget til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension.

Ankenævnet fandt, at forsikringsbetingelserne gyldigt var vedtaget som aftalegrundlag mellem selskabet og klageren, og at disse betingelser anvender et sædvanligt erhvervsevnebegreb. Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens erhvervsevne aktuelt var nedsat med halvdelen eller derover, uanset oplysningerne om hendes helbred.

Konklusion

Klageren får ikke medhold.