PFA Pension: Ophør af invalidepension grundet forbedret erhvervsevne hos forsikringstager med kronisk træthedssyndrom

Klageren, født i 1970'erne og uddannet inden for HR og regnskab, har modtaget fuld invalidepension og præmiefritagelse fra PFA Pension siden 5. august 2005 på grund af kronisk træthedssyndrom og nedsat stofskifte. Hun blev tilkendt førtidspension den 1. november 2007. I februar 2014 påbegyndte selskabet en opfølgning på klagerens udbetalinger og indhentede oplysninger, herunder en neuropsykologisk speciallægeerklæring dateret 10. marts 2016. På baggrund af disse oplysninger vurderede selskabet, at klagerens generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede udbetalingerne pr. 1. januar 2016.

Klagerens påstande

Klageren gør gældende, at hun stadig er berettiget til invalidepension og præmiefritagelse, da hun maksimalt kan arbejde 10-15 timer om ugen, højst 3 timer om dagen og maksimalt 2 dage i træk. Hun fremhæver, at dette kun er muligt i en begrænset periode, hvorefter hun bliver udmattet. Hun anfører, at hendes tidligere job i en frivillig organisation var for belastende med 20-25 timer om ugen, og at hendes arbejde i mandens butik primært består af hygge med kunderne. Som juniorudvalgsformand planlægger hun tre turneringer om året og sørger for afvikling af sommercampen.

Selskabets argumenter

Selskabet fremhæver, at klageren senest har arbejdet som sekretær i en frivillig organisation i op til 25 timer om ugen, og at hun sagde op samtidig med, at selskabet fulgte op på hendes sag i februar/marts 2014. Selskabet anfører yderligere, at klageren har været i stand til at udføre frivilligt arbejde som juniorudvalgsformand i golfklubben sideløbende med sekretærjobbet, og at hun hjælper til i mandens butik, ligesom hun spiller golf.

Dokumentation

• Journalnotat af 22. september 2014 angiver, at klageren følte sig rask siden 2012 og dyrkede sport.
• Neuropsykologisk speciallægeerklæring af 10. marts 2016 beskriver klagerens engagement i butikken og hendes fritidsaktiviteter.
• Klagerens praktiserende læge vurderer i en udtalelse af 9. januar 2017, at klagerens arbejdsevne er begrænset til 10-15 timer om ugen.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet vurderer, at forsikringsselskabet har godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne efter den 1. januar 2016 ikke har været nedsat med mindst halvdelen.

Nævnet har lagt vægt på:

• At det i journalnotat af 22/9 2014 er noteret, at klageren gennem flere år er behandlet med forskellige antibiotika og siden 2012 har følt sig rask, samt at hun dyrker en del sport.
• At det af den neuropsykologiske speciallægeerklæring fremgår, at klageren for tiden ingen ledsymptomer eller smerter har, og at hun har haft god effekt af antibiotisk behandling.
• At klageren i perioden fra august 2013 til marts 2014 har arbejdet som sekretær i en frivillig organisation 10-20 timer om ugen, og til sidst nåede op på 20-25 timer ugentligt.
• At klageren i foråret 2015 har hjulpet sin mand med at starte selvstændig virksomhed, og at hun selv arbejder i virksomheden, hvor hun betaler regninger, laver regnskab og bogfører, og at hun i perioder også har betjent kunder i butikken, cirka 15 timer om ugen, og at hun foruden disse opgaver også udfører frivilligt arbejde som juniorudvalgsformand, hvor hun bruger omkring 5-10 timer om måneden.