PFA Pension: Afslag på udbetaling af engangsbeløb og standsning af invaliderente efter vurdering af forbedret helbredstilstand

Klageren klager over, at PFA Pension har afvist at udbetale et engangsbeløb ved varigt erhvervsevnetab, og at selskabet har standset udbetaling af invaliderente samt præmiefritagelse fra den 1/11 2016.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1960'erne, har en pensionsordning med invaliderente i PFA Pension. Hun blev i 2009 sygemeldt efter et fald ned ad en trappe, der resulterede i kroniske smerter i nakke og lænd, hovedpine, træthed, nedsat hukommelse og koncentrationsevne samt overfølsomhed for lyd og lys. Hun blev opsagt fra sit arbejde som butikschef pr. 1/10 2009 og visiteret til fleksjob den 27/1 2012. Klageren har været i forskellige arbejdsprøvninger fra 2010-2013 med en ugentlig arbejdstid på 15-18 timer, men har ikke siden været i virksomhedspraktik eller ansat i et fleksjob.

PFA Pension bevilligede midlertidige ydelser fra den 1/10 2009, men efter en revurdering i 2015/2016 standsede selskabet udbetalingen af helbredsbetingede ydelser fra 1/11 2016 og afviste udbetaling af engangsbeløbet ved invaliditet.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat har anført, at klagerens erhvervsevne fortsat er nedsat i ganske betydeligt omfang, og at erhvervsevnen er nedsat med 2/3, hvorfor klageren har krav på udbetaling af invalidesum samt løbende udbetaling og præmiefritagelse. Subsidiært gøres det gældende, at klagerens erhvervsevne fortsat er nedsat med mellem 1/2 og 2/3, og at udbetalingen af invalidepension og præmiefritagelse skal fortsætte. Det gøres endvidere gældende, at PFA Pension ikke har løftet bevisbyrden for, at der skulle være indtrådt en væsentlig ændring og forbedring af funktionsevnen, der medfører, at erhvervsevnen og funktionsevnen skulle være bedret i et sådant omfang, at betingelserne for udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse ikke længere er til stede.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har anført, at der er sket en forbedring af klagerens helbredstilstand, og at der ikke længere er dokumentation for, at klageren ud fra et lægeligt synspunkt ikke burde kunne arbejde mere end svarende til halv tid af en normal arbejdsuge. Selskabet mener, at det ud fra en samlet betragtning kan konstateres, at der er sket en udvikling af klagerens helbredsmæssige tilstand, og at der ikke længere er dokumentation for, at klageren ikke ville kunne arbejde mere end svarende til halvtid af en normal arbejdsuge, hvis jobmuligheden var der. Selskabet fastholder, at det har været berettiget til at give afslag på udbetaling af engangsbeløbet ved nedsat erhvervsevne, da klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at den generelle erhvervsevne er varigt nedsat med 2/3.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne varigt er nedsat med 2/3 som følge af ulykken, og nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale engangsbeløbet ved invaliditet.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagerens forklaring om en forværring af smerterne ikke var forenelig med hendes samtidig reducerede forbrug af smertestillende medicin og hendes træningsaktivitet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at klageren havde kunnet klare tre forskellige virksomhedspraktikforløb med et ugentligt timetal på 15-18 timer, og at praktikforløbene havde vist, at hun får angst- og stressreaktioner, hvis hun sættes i situationer, som hun ikke har kontrol over. Nævnet fandt, at hun ikke havde bevist, at hun ikke ville kunne klare et arbejde på over 1/3 tid med relevante skånehensyn og arbejdsopgaver, der passer til hendes psyke.

Med henvisning til det, som selskabet havde anført, fandt nævnet det godtgjort, at der var sket en forbedring af klagerens helbredstilstand, således at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet lagde blandt andet vægt på de beskedne objektive fund samt på klagerens reducerede forbrug af smertestillende medicin og hendes træningsaktivitet.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.