Afvisning af ulykkesforsikring pga. forældelse efter overfald med PTSD

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Tryg Forsikring A/S, hvor selskabet har afvist at yde dækning for et anmeldt ulykkestilfælde med henvisning til forældelse.

Sagens omstændigheder

• Klageren blev den 19. maj 2010 overfaldet af en bevæbnet gerningsmand.
• Den 10. marts 2015 anmeldte hun skaden telefonisk til selskabet, og den 17. maj 2015 modtog selskabet hendes skriftlige skadeanmeldelse.
• Klageren anmeldte skaden som varigt mén PTSD.

Parternes argumenter

• Selskabet: Klageren burde senest i sommeren 2011 have vidst, at hun havde et krav mod selskabet, da hun havde psykiske gener efter overfaldet. Derfor var kravet forældet forud for skadeanmeldelsen i 2015.
• Klageren: En speciallæge anførte i en erklæring af 12. marts 2012, at hun "har haft" PTSD, hvilket hun forstod som midlertidigt. Det gik først senere op for hende, at hun fortsat led af PTSD, hvorfor forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal regnes fra en senere dato.

Klagerens beskrivelse af gener

• I skadeanmeldelsen af 17. maj 2015 anførte klageren, at hun i sommeren 2010 var meget tryghedssøgende og isolerede sig. Hun var yderst utryg ved fremmede, hvilket gjorde hende pirrelig og aggressiv. Hun led af hallucinationer og havde problemer med at overskue selv de mindste ting.
• Hun konsulterede sin egen læge, som dengang gav hende diagnosen PTSD og udskrev citolopram mod angst.
• Hun beskrev, at det først senere gik op for hende, at hendes søvnproblemer, aggressivitet, koncentrationsproblemer, ligegyldighed, hallucinationer og angst skyldtes overfaldet.

Lægejournaler og erklæringer

• Af klagerens lægejournaler fremgår det, at hun i december 2010 var tiltagende deprimeret, havde koncentrationsbesvær, var kortluntet og grådlabil.
• Af en lægeerklæring af 12. marts 2012 fremgår det, at klageren i forløbet efter overfaldet har haft en posttraumatisk stresssyndrom.
• En psykiatrisk speciallægeerklæring af 30. marts 2016 beskriver, at klageren i 2010 havde depressive symptomer efter overfaldet, og at hun kæmpede med angst, affektlabilitet, koncentrationsbesvær, lydoverfølsomhed og nedsat interesse. Speciallægen konkluderede, at klageren opfyldte kriterierne for en posttraumatisk belastningsreaktion Erstatningsansvarsloven § 3a.

Selskabets argumentation for forældelse

• Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3 om den 3-årige forældelsesfrist.
• Selskabet anførte, at forældelsesfristen skulle regnes fra ulykkestidspunktet, da der siden da havde været vedvarende psykiske gener, eller senest fra sommeren 2011, hvor klageren beskrev gener, der burde have givet anledning til at rejse et krav.

Klagerens yderligere anbringender

• Klageren anførte, at lægen ikke nævnte PTSD under konsultationerne i 2010, og at hun først blev opmærksom på diagnosen i lægeerklæringen af 12. marts 2012.
• Hun anførte, at hun ikke havde kendskab til, at PTSD er fluktuerende, og at hun derfor ikke indså, at hun stadig led af PTSD før senere.
• Hun mente, at Tryg fejlagtigt henviste til sager om fysiske smerter, da hendes PTSD var af psykisk karakter.

Ankenævnet fandt, at klagerens krav mod selskabet var forældet forud for anmeldelsen den 10. marts 2015, og at selskabet derfor ikke kunne pålægges at yde dækning for ulykkestilfældet.

Nævnet lagde vægt på, at klageren siden overfaldet den 19. maj 2010 havde haft psykiske gener forårsaget af overfaldet. Der var ingen oplysninger om, at generne var blevet væsentligt forbedret eller forværret siden da. Den konkrete diagnose (PTSD) og tidspunktet for den lægelige brug af betegnelsen var ikke afgørende for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Som følge heraf bestemte nævnet, at klageren ikke fik medhold.