Afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter voldeligt overfald pga. forældelse

Klageren havde en ulykkesforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for gener efter et voldeligt overfald den 31/10 2010. Klageren anmeldte skaden den 25/10 2016.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at det først i 2015 var endeligt afgjort, hvad han fejlede (postcommotionelt syndrom).
• Han mente ikke, at skaden var klar i 2012, da hjerneskader ikke er soleklare som brækkede ben, og at man er nødt til at se, hvordan de udvikler sig.
• Han fremhævede, at han intet vidste om postcommotionelt syndrom i 2010, og at hans fokus var at komme sig, som han havde gjort efter et tidligere hovedtraume i 1998.
• Han argumenterede for, at overfaldet i 2010 var årsagen til hans problemer, og at han fortsat ville have levet et normalt liv, hvis det ikke var sket.
• Han anførte, at lægeudtalelser fra 2011 og 2012 ikke opfordrede til at anmelde skaden til forsikringen.
• Han påpegede, at skader på hjernen er komplicerede og tager lang tid at udrede, at han har været i behandling, at der er lange ventetider i det offentlige sygevæsen, og at han har haft en dyb depression med nedsatte kognitive evner.

Selskabets påstande

• Selskabet afviste at dække ulykken med henvisning til, at klagerens krav var forældet.
• Selskabet henviste til Forældelsesloven §§ 2 og 3, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, om en 3-årig forældelsesfrist fra det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte et krav om forsikringsdækning.
• Selskabet vurderede, at klageren havde haft vedvarende hovedpine og trykken bag øjet siden overfaldet i 2010 og som følge heraf ikke havde været i stand til at arbejde. Dette var oplyst i speciallægeerklæringer fra 2012.
• Selskabet mente, at forældelsen var indtrådt senest ultimo december 2015, og fastholdt, at kravet var fremsat for sent.

Nævnet fandt, at klagerens krav mod selskabet var forældet forud for anmeldelsen den 25/10 2016.

Nævnet lagde vægt på, at klageren gentagne gange i de første år efter overfaldet havde oplyst, at han havde alvorlige gener som følge af overfaldet, f.eks. i psykiatrisk undersøgelse af 28/12 2012, hvor klageren oplyste, at han var ude af stand til at arbejde pga. postcommotionelt syndrom.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at klagerens gener, herunder depressioner og hovedpine, var beskrevet i flere lægelige undersøgelser, herunder en neuro- og personlighedspsykologisk undersøgelse foretaget den 12/1 2012, hvoraf det fremgår, at "På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at [klageren] aktuelt har svær depressiv tilstand, et postcommotionelt syndrom, en fysisk smerteproblematik (fra hoved, lænd og ryg) tinnitus og generel psykisk sårbarhed".

Det af klageren oplyste om, at kommunen på ny ønskede en undersøgelse af hans gener i 2015, kunne ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.