Afslag på dækning for stjålet armbåndsur under henvisning til manglende bevis for tyveri

Klageren havde en familiens basisforsikring og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for et stjålet armbåndsur.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte, at uret var forsvundet fra hans arm i tidsrummet mellem kl. 9 og 18 under en tur i [by] centrum.
• Han havde talt med butikker og hotel, men ingen havde fundet uret.
• Klageren mente, at risikoen for tyveri var størst i en tætpakket bus, hvor han var optaget af sit barn.
• Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at uret var stjålet, og at det sandsynligvis var tabt.
• Selskabet fremhævede, at uret var forsvundet over et langt tidsrum, og at klageren ikke havde mærket fysisk kontakt med andre.
• Klageren henviste til en lignende sag (88798) og en udtalelse fra en urmager, der understøttede, at uret ikke var tabt, men stjålet.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at urremmen var kraftig og ny, og at det var mere sandsynligt, at uret var blevet stjålet i en tætpakket bus.
• Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort tyveri, og at forsikringen ikke dækker tabte genstande. De henviste til, at der ikke var nogen redegørelse for en specifik hændelse, hvor tyveriet kunne være sket.

Ankenævnet fandt, at der var for stor usikkerhed omkring, hvor, hvornår og hvordan armbåndsuret var forsvundet. Derfor kunne det ikke pålægges selskabet at anerkende, at der forelå tyveri i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet lagde særligt vægt på, at der gik ca. 9 timer, før klageren konstaterede, at uret var forsvundet.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.