Topdanmark Forsikring: Afvisning af dækning for skimmelsvamp og konstruktionsfejl i ejerskifteforsikringssag

Klageren har anmeldt en skade til Topdanmark Forsikring A/S under en udvidet ejerskifteforsikring. Klageren gør gældende, at der er konstruktionsfejl i gulvkonstruktionen og vægge, som har medført opfugtning og skimmelsvamp i ejendommen. Topdanmark har anerkendt at dække udbedring af fugtspærren ved soklen til de indvendige vægge i visse rum samt genetablering af gulve i disse rum, men afviser at dække forhold vedrørende det kapillarbrydende lag.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1976, og forsikringen trådte i kraft den 1. juli 2008.
• Klageren oplevede helbredsmæssige problemer og iværksatte en undersøgelse af ejendommen i 2014, som påviste høje værdier af skimmelsvamp.
• Der blev konstateret et rørbrud, som blev anmeldt til husforsikringen.
• En rådgivende ingeniør konkluderede, at fugtproblemerne skyldtes opsugning af grundfugt i terrændæk og vægge, manglende kapillarbrydende lag og anvendelse af tegl i funderingen under skillevæggene.
• En skønsforretning blev afholdt i 2015, og skønsmanden konkluderede, at skimmelsvampen påvirkede indeklimaet negativt.
• Teknologisk Institut vurderede i 2015, at der var konstruktionsfejl i vægge og gulvkonstruktion, og at indeklimaet var belastet af skimmelforekomsten.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at der er konstateret skader i vægge og gulve som følge af konstruktionsfejl, der har medført skimmelsvamp, hvilket nedsætter bygningens brugbarhed. Klageren mener, at skimmelsvampen var til stede ved overtagelsen.
• Topdanmark afviser at dække en ny terrændækskonstruktion og henviser til, at husforsikringen har dækket følgeskaderne efter rørbruddet, og at der ikke er sandsynliggjort aktuelle bygningsskader på tidspunktet for overtagelsen i 2008. Selskabet mener, at skimmelsvampen er opstået efter overtagelsen, og at der ikke er konstateret skade som følge af skimmel i sig selv.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet vurderer, at klageren ikke har bevist, at der er dækningsberettigende forhold ved bygningens kapillarbrydende lag. Nævnet lægger vægt på skønserklæringen af 15/9 2015, hvor det fremgår, at laget opfylder kravene i bygningsreglementet fra 1972 om et komprimeret kapillarbrydende lag, og at der ikke er konstateret unormale synlige forhold bortset fra væggene omkring badeværelset på grund af terrændækkets øgede fugtindhold.

Nævnet finder, at utætheden mellem afløbsskålen og vandlåsen i badeværelset var til stede på overtagelsestidspunktet, og at denne utæthed har medvirket til udvikling af skimmelsvamp. Dette udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet er forpligtet til at dække udbedringen af dette forhold samt eventuelle følgeskader, i det omfang klagerens husejerforsikringsselskab har afvist dækning, jf. forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse om skader dækket af anden forsikring. Nævnet har dog ikke grundlag for at fastslå, at der er yderligere reparationer som følge af forholdet, som selskabet skal erstatte.

Med hensyn til de kortsluttede fugtspærrer i skillevæggene finder nævnet, at der er tale om en fejl ved etableringen af pudsen i 1976. Selskabet har anerkendt at dække udbedringen af forholdet i værelse, soveværelse og lille mellemgang. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at eventuel opfugtning af vægge eller følgeskader i øvrigt som følge af den kortsluttede fugtspærre har et omfang, der udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.