Tvist om méngrad efter cykelulykke: Uenighed om forudbestående gener og Patienterstatningens vurdering

Klageren havde en ulykkesforsikring i Danske Forsikring og klager over selskabets fastsættelse af méngraden efter en cykelulykke den 9. juni 2014, hvor hun blev påkørt af en bil og efterfølgende fik konstateret et brud på en ryghvirvel.

Klagerens påstande

• Klageren mener, at hun er berettiget til en méngrad på 10 %, idet hun henviser til en afgørelse fra Patienterstatningen, hvor den samlede méngrad blev fastsat til 10 %, hvoraf 5 % tilskrives selve ulykken og 5 % tilskrives en behandlingsskade som følge af forsinket diagnosticering af bruddet. Klageren henviser til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1, og forsikringsbetingelserne om dækning for nødvendig lægelig behandling efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Selskabets påstande

• Selskabet fastholder, at klagerens varige mén som følge af ulykken er mindre end 8 %, og at hun derfor ikke er berettiget til erstatning. Selskabet anfører, at forsikringen ikke dækker forudbestående gener, og at klageren havde gener fra lænderyggen før ulykken. Selskabet mener ikke, at Patienterstatningen har taget højde for klagerens forudbestående gener i deres vurdering.
• Selskabet har oplyst, at de i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse har udbetalt godtgørelse for varigt mén svarende til 8 %.

Nævnet finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har blandt andet lagt vægt på oplysningerne om klagerens forudbestående gener samt Arbejdsskadestyrelsens udtalelse. Nævnet har også lagt vægt på indholdet af afgørelsen fra Patienterstatningen, hvor oplysningerne om klagerens tidligere lænderyggener ikke ses at være inddraget i fastsættelsen af det varige mén.

Nævnet bemærker, at selskabet ikke er bundet af afgørelser fra Patienterstatningen eller andre forsikringsselskaber.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.