Uenighed om méngrad efter færdselsuheld: Forudbestående lidelser og årsagssammenhæng

En kvindelig forsikringstager var den 3. august 2012 involveret i et færdselsuheld, hvor hendes bil blev påkørt. Hun anmeldte skaden til sit ulykkesforsikringsselskab, Danske Forsikring, som anerkendte ulykkestilfældet og udbetalte en erstatning svarende til et varigt mén på 5 %.

Parternes påstande

Klageren er uenig i méngradens fastsættelse og kræver en højere erstatning. Hun anfører, at hendes gener berettiger til en væsentligt højere méngrad end 5 %. Til støtte for sit krav henviser hun til, at et andet selskab, PenSam Forsikring, har vurderet méngraden til 12 %. Senere i forløbet har hun desuden oplyst, at hun har fået diagnosen fibromyalgi, som hun mener er en følge af ulykken.

Danske Forsikring fastholder deres afgørelse om en méngrad på 5 %. Selskabet argumenterer, at de 5 % dækker en let forværring af forudbestående gener fra lænden samt lette smerter fra knæet. Selskabets lægekonsulenter vurderer, at klagerens øvrige gener, herunder nakkesmerter og sovende fornemmelser i hænderne, var til stede før ulykken og derfor ikke kan tilskrives denne. Selskabet henviser desuden til, at modpartens forsikringsselskab (Codan) også vurderede ménet til 5 %, og at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende har vurderet det varige mén til at være under 5 %.

Sagens oplysninger og dokumentation

Flere speciallægeerklæringer belyser klagerens helbredstilstand både før og efter ulykken:

• En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring (24. marts 2013) dokumenterer, at klageren allerede før ulykken havde gener fra lænd, venstre skulder og nakke, herunder slidgigt påvist i 2011. Speciallægen konkluderer, at ulykken forværrede disse gener, men at andre forhold også spillede en rolle. Generne fra højre knæ blev vurderet som en direkte følge af ulykken.
• En reumatologisk speciallægeerklæring (26. august 2014) bekræfter de langvarige smerteproblematikker (8-10 år) i skuldre, nakke og lænd. Det konkluderes, at klageren opfylder klassifikationskriterierne for fibromyalgi.

Arbejdsskadestyrelsen afgav den 8. december 2014 en vejledende udtalelse, hvori de vurderede det varige mén til at være mindre end 5 %. Styrelsen fandt ikke årsagssammenhæng mellem ulykken og generne fra nakke og lænd, da disse var forudbestående. Knægenerne blev vurderet til at være af et omfang, der ikke berettigede til 5 % mén.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet finder efter en samlet gennemgang af sagens dokumenter, at klageren ikke har godtgjort, at hun som følge af færdselsuheldet den 3. august 2012 har pådraget sig et varigt mén på mere end 5 %.

Nævnet lægger vægt på følgende begrundelser:

• En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring fra 24. marts 2013 konkluderede, at klagerens gener, med undtagelse af knægenerne, var til stede før ulykken, men blev forværret efterfølgende. Speciallægen vurderede dog, at andre faktorer, såsom forudbestående slidgigt, også medvirkede til forværringen.
• En reumatologisk speciallægeerklæring fra 26. august 2014 bekræftede, at klageren havde degenerative forandringer i både lænd og nakke konstateret i 2011, og at hun opfyldte kriterierne for fibromyalgi.
• Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 8. december 2014 er central. Styrelsen vurderede det samlede varige mén til at være mindre end 5 %. De fandt det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og nakke- og lændegenerne, og vurderede knægenerne til at være af mindre omfang.

På baggrund af disse oplysninger, og særligt med henvisning til Arbejdsskadestyrelsens vurdering, tiltræder nævnet selskabets afgørelse. Nævnet finder desuden ikke grundlag for at genforelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.