Afslag på retshjælpsdækning grundet erhvervsmæssig tvist og tidspunkt for søgsmåls opståen

Klageren havde en familie- og fritidshusforsikring hos Nykredit Forsikring A/S og klager over, at selskabet afviste at give tilsagn om retshjælpsdækning til en påtænkt retssag mod en bank. Selskabet begrundede afvisningen med, at søgsmålsgrunden opstod efter forsikringens ophør, og at tvisten var relateret til klagerens erhvervsudøvelse.

Sagens omstændigheder

• Klagerens advokat anmodede om retshjælpsdækning for klageren og tre andre sagsøgere.
• Anmodningen inkluderede et udkast til en stævning mod en bank.
• Sagsøgerne var tidligere låntagere og/eller kautionister hos banken.
• Tvisten drejede sig om, hvorvidt banken uberettiget havde opsagt parternes engagement og fremtvunget salg af ejendomme til en pris under markedsprisen, hvilket medførte et formuetab for sagsøgerne.
• Klageren havde optaget valutalån hos banken til private formål.
• Banken opsagde engagementet, hvorefter tvangsinddrivelsesskridt blev iværksat.
• Familiekoncernens ejendomme blev tvangssolgt til under markedsprisen.
• Klageren påklagede dækningsafvisningen til Ankenævnet for Forsikring.
• Klageren anførte, at han havde været forsikringstager hos selskabet for flere hjem, herunder fritidshjem, og privat indbo.
• Klageren mente, at initialdelikt vedrørende fritidshjem og indbo var begået den 11. december 2009, og seriedelikt vedrørende hjem, indbo og ejerlejlighed var begået første gang den 15. december 2011.
• Klageren anførte, at han ikke drev erhverv.

Selskabets argumenter

• Selskabet anførte, at klageren havde opsagt sin fritidshusforsikring pr. 1. august 2011 på grund af ejerskifte.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med private retstvister, hvor forsikringstager er part i sin egenskab af ejer af den forsikrede ejendom eller bruger af ejendommen i dens helhed.
• Selskabet anførte, at forsikringen ikke dækker tvister af erhvervsmæssig karakter.
• Selskabet henviste til de almindelige forsikringsbetingelser for privat retshjælpsforsikring, hvoraf det fremgår, at forsikringen kun dækker omkostninger ved tvister, hvor søgsmålsgrunden er opstået samtidig med eller efter hovedpolicens ikrafttræden, og inden forsikringens ophør.
• Selskabet anførte, at søgsmålsgrunden opstod på tidspunkterne for tvangssalg, hvor salgspriserne for ejendommene blev realiseret ved tvangsauktion.
• Selskabet anførte, at ejendommene på tidspunkterne for søgsmålsgrundenes opståen var ejet af et aktieselskab, og at tvisten havde forbindelse med erhvervsudøvelse.

Klagerens yderligere anbringender

• Klageren anførte, at der var tale om deliktserstatningskrav og forbrugererstatningskrav.
• Klageren anførte, at han havde bopæl i sit parcelhus, og at retshjælpsdækning for tvist om deliktisk serieunderprissalg af indbo var tegnet og havde kontraktsgyldighed for denne adresse.
• Klageren anførte, at ran af ejendom og indbo havde fundet sted den 15. december 2011, og at søgsmålsgrunden for fritidsbolig indtrådte på ransdatoen.
• Klageren anførte, at selskabsudvisende fra Selskabsstyrelse udgjorde falsum, der ikke havde afstedkommet erhvervsmæssig næringsdrift af faktisk eller retlig relevans for tegnede policer og deres modydelseserlæggelser.

Nævnet finder, at tvisten mellem sagsøgerne og banken set under et som i stævningsudkastet må anses for at være erhvervsmæssig. Da tvister opstået i forbindelse med erhvervsudøvelse er undtaget fra dækning efter forsikringsbetingelsernes § 3 stk. 1, finder nævnet, at selskabet har været berettiget til at afslå at yde tilsagn om retshjælpsdækning.

Nævnet kan ikke behandle spørgsmål om et eventuelt misbrug af varemærker.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.