Sag om ejerskifteforsikring: Dækning af skimmelsvamp i tagrum og omfang af udbedringstiltag

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Tryg Forsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med et anmeldt skimmelsvampeangreb i tagrummet i deres ejendom.

Sagens baggrund

Klagerne overtog ejendommen den 1/7 2006. Ejendommen er opført i 1960 med en tilbygning fra 1969. I februar 2015 anmeldte klagerne skimmelsvamp i tagkonstruktionen, som de mente skyldtes manglende ventilation. Tryg Forsikring anerkendte at dække fjernelse af gammel isolering, oplægning af ny isolering, bortskæring af undertag samt etablering af ventilation ved tagfod og i gavle. De afviste dog at dække etablering af vindstop og dampspærre, afrensning af spær og lægter, sikring mod fygesne samt udgifter til genhusning og opmagasinering.

Parternes argumenter

• Klagerne mener, at Tryg bør dække alle udgifter til etablering af vindstop og dampspærre, afrensning af spær og lægter, sikring mod fygesne samt udgifter til genhusning og opmagasinering. De henviser til, at Trygs egen byggesagkyndige har foreslået disse tiltag.
• Tryg Forsikring mener, at skimmelsvampen ikke havde en sådan udbredelse på overtagelsestidspunktet, at ejendommen ikke kunne anvendes som bolig. De anfører, at de manglende dampspærre ikke afviger fra, hvad der kan konstateres ved tilsvarende ejendomme af samme alder, og at de ikke udgør en nærliggende risiko for skade. Selskabet mener desuden, at klagerne har anvendt tagrummet til opmagasinering, hvilket har hindret ventilationen.

Ankenævnet bestemmer, at Tryg A/S ud over det allerede afgivne dækningstilsagn også skal dække skimmelafrensning af spær og lægter samt etablering af sikring mod indtrængen af fygesne som følge af fjernelsen af undertaget, som beskrevet i Trygs byggetekniske rapport af 17/6 2015. Klagerne får herudover ikke medhold, og klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet finder, at klagerne har bevist, at der ikke var tilstrækkelig ventilation af tagrummet.
• Nævnet finder, at K1-anmærkningen vedrørende ventilation giver en klar forkert beskrivelse af forholdets reelle karakter, da den alene oplyser, at afstanden mellem vandret isolering og tagdug ikke alle steder er fri, og at der ikke skønnes risiko for kondensproblemer.
• Selskabet skal dække udgifterne til forbedring af ventilationen, da de konstaterede problemer med ventilationen udgjorde en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet.
• De af Teknologisk Institut beskrevne skimmelproblemer er en følge af den mangelfulde ventilation, og afrensning af spær og lægter udgør en integreret del af den skimmelrenovering, som selskabet skal udføre.
• Da fjernelse af undertaget forøger risikoen for fygesne, er selskabet forpligtet til at sikre, at der udføres tætninger mod indtrængen af fygesne.
• Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har afvist at etablere vindstop ved tagfoden og dampspærre, da klageren ikke har bevist, at disse forhold udgør skader i forsikringsbetingelsernes forstand, og da disse tiltag er forbedringsarbejder i forhold til tidspunktet for husets opførelse.
• Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har afvist at dække genhusning og opmagasinering, da de forhold, som selskabet skal dække, ikke medfører et behov for fraflytning af ejendommen, mens de dækningsberettigende forhold udbedres.