Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren anker over, at han er blevet pålagt halv skyld i forbindelse med et færdselsuheld den 24/8 2015, hvor hans bil var impliceret. Klageren har en bilforsikring med ansvarsdækning i Alm. Brand Forsikring A/S.
Uheldet skete på motorvejen, hvor klageren påkørte den forankørende, der foretog en fuldstændig opbremsning. Selskabet anerkendte en ligedeling af skyldsspørgsmålet, men friholdt efterfølgende klageren for selvrisiko og bonustab. Selskabet mener, at der ikke foreligger en tvist i relation til forsikringsaftalen.
Klageren mener, at modparten skal have hele skylden. Han henviser til, at han har overholdt den anbefalede afstand, og at modparten foretog en pludselig katastrofeopbremsning uden grund. Han mener, at en ligedeling af skyldsspørgsmålet har stor økonomisk betydning for ham, da han har fremsendt krav om erstatning for fysiske mén og udgifter til erstatningsbiler til modpartens forsikringsselskab.
Selskabet mener, at klageren er stillet uden et økonomisk tab i relation til sin bilforsikring, da han er friholdt for selvrisiko og bonustab. Selskabet mener derfor, at der ikke er en konkret formueretlig tvist i relation til forsikringen, og at Ankenævnet bør afvise at behandle klagen. Selskabet anfører, at klageren ikke er bundet af selskabets afgørelse med modpartens forsikringsselskab for så vidt angår hans uforsikrede krav, og at modpartens forsikringsselskab er forpligtet til at realitetsbehandle de krav, som klageren måtte stille direkte over for dem.
Klageren får ikke medhold.
Nævnet fandt, at der ikke forelå en aktuel tvist mellem klageren og selskabet, da selskabet hverken havde opkrævet selvrisiko eller pålagt klageren bonustab. Nævnet tog derfor ikke stilling til ansvarsfordelingen for færdselsuheldet.
Nævnet bemærkede, at det efter sine vedtægter alene har kompetence til at afgøre tvister, der angår en klagers forsikringer i det pågældende selskab. Da klageren hverken er forsikringstager eller sikret i modpartens selskab, jf. § 2, stk. 1, i nævnets vedtægter, kan nævnet ikke behandle tvisten vedrørende modpartens selskabs erstatningsansvar og sagsbehandling.
Nævnet lagde vægt på, at selskabets anerkendelse af ansvar over for modpartens selskab skete uden præjudice for en eventuel retsafgørelse mellem klageren og modpartens selskab. Nævnet lagde endvidere vægt på, at selskabet ikke har pligt til over for modpartens selskab at fastholde klagerens synspunkt om ansvarsfordelingen.
Finansiel Stabilitet anker frifindelse i sag om ledelsesansvar efter tab på låneengagementer i den tidligere Københavns Andelskasse.

Sagen drejer sig om et færdselsuheld, hvor en forsikringstager, der har en bilforsikring med ansvarsdækning hos LB Forsikring A/S, klager over at være blevet pålagt det fulde ansvar for et uheld den 12. januar 2015.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.
Et mere brugervenligt it-system er klar til at understøtte en effektiv behandling af forsikringssager efter stormfloder, oversvømmelser, tørke og skader efter terrorhandlinger.

Sagen drejer sig om en tvist mellem forsikringstagerne og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende ansvarsfordelingen efter ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende ansvarsfordelingen efter et færd...
Læs mere