Alka: Pro rata-erstatning efter manglende oplysning om erhvervsskifte

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende erstatningsopgørelsen for en individuelt tegnet heltidsulykkesforsikring. Klageren havde både en kollektiv og en individuel ulykkesforsikring hos Alka. Tvisten omhandler alene den individuelt tegnede forsikring.

Sagens omstændigheder

• Klageren var oprindeligt ansat som ufaglært HK'er på en arkitekttegnestue, da hun tegnede den individuelle ulykkesforsikring i 2008.
• Senere blev hun ansat som ufaglært HK'er i en tøjbutik.
• Under et røverisk overfald i tøjbutikken pådrog hun sig skader og udviklede posttraumatisk stress.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte en méngrad, og arbejdsgiverens forsikringsselskab udbetalte erstatning.
• Alka nedsatte erstatningen fra den individuelle ulykkesforsikring med henvisning til, at klageren ikke havde oplyst om sit erhvervsskifte, og at fareklassen i en tøjbutik var højere end på en arkitekttegnestue.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hun var i god tro og ikke mente, at fareklassen var større i tøjbutikken. Hun påpegede, at Alka havde hende registreret som "arkitekt" på policen, selvom hun aldrig havde oplyst dette, og at det burde have været tydeligt, at hun ikke var arkitekt, da hun var medlem af HK.
• Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 45 og forsikringsbetingelsernes afsnit 15, som pålægger forsikringstageren at oplyse om ændringer i beskæftigelsen. Selskabet argumenterede for, at manglende oplysning berettiger til en pro rata-erstatningsopgørelse baseret på forholdet mellem den betalte præmie og den præmie, der skulle have været betalt, hvis de korrekte oplysninger var givet. Alka anførte desuden, at arbejdet som salgsassistent er farligere end arbejde på en tegnestue.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at udbetale erstatning pro rata, da klageren havde tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 15 om at give meddelelse om ændring af erhverv, jf. Forsikringsaftaleloven § 121. Nævnet lagde vægt på selskabets tarifering, herunder dets fareklassetabeller, og fandt det derfor godtgjort, at klageren som salgsassistent i en tøjbutik skulle have betalt en højere pris for forsikringen.