SEB Pension: Afslag på dækning ved tab af erhvervsevne

Klageren har en livsforsikring i SEB Pension og klager over, at selskabet har afvist dækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet begrunder afslaget med, at klageren ikke har godtgjort, at hans erhvervsevne er nedsat i tilstrækkelig grad.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1969, har arbejdet inden for landbrug siden 1984 og har haft knæproblemer siden 1988. I 2007 blev han fuldtidssygemeldt med rygproblemer i tre år, og siden 2010 har han været ansat i forskellige fleksjobstillinger.
• I 2015 ansøgte klageren om udbetaling af invalideydelser/helbredsbetingede ydelser, hvilket selskabet afviste, da klageren ikke havde godtgjort et erhvervsevnetab på mindst 2/3.
• Klageren søger om præmiefritagelse fra 1. maj 2014 og tab af erhvervsevne fra 1. februar 2014, hvor han overgik til ledighedsydelse og kom i et nyt afklarende forløb, der viste, at han kunne arbejde 12 timer om ugen med 11 timers effektiv arbejdstid.

Parternes argumenter

• Klageren: Anfører, at han ikke er blevet oplyst om ændringer i forsikringsbetingelserne vedrørende medregning af ledighedsydelse i indkomsten ved vurdering af tab af erhvervsevne. Han fremhæver, at han forsøgte at nedsætte sin arbejdstid hos [landbrugsvirksomhed 1] efter smertebehandling i 2013, men blev fyret, da virksomheden ønskede flere timer. Revalidering er forsøgt, men opgivet, og kontorarbejde er udelukket. Alle skånehensyn er tilgodeset i praktik ved [landbrugsvirksomhed 2].
• Selskabet: Mener, at der ikke er en helbredsmæssig begrundelse for, at klageren ikke længere kunne opretholde sit 20 timers fleksjob. Selskabet henviser til, at der ikke er påvist ændringer i klagerens helbredsmæssige forhold siden 1. februar 2014, der kan begrunde, at han ikke kunne fortsætte i en tilsvarende stilling. Selskabet mener, at klageren bør udvise vilje til omskoling og arbejdstidstilrettelæggelse.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren mellem 2010 og den 1/4 2014 arbejdede 20 timer om ugen i flexjob, og at der ikke ses en sådan ændring i hans helbred, at han ikke under varetagelse af relevante skånebehov vil kunne arbejde i en tilsvarende stilling med minimum samme arbejdstid.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.