Afgørelse om afvisning af ménerstatning efter squat-øvelse: Tvivl om årsagssammenhæng og spørgsmål om forældelse

Klageren har en ulykkesforsikring hos AIG Europe og klager over, at selskabet har afvist at udbetale ménerstatning for en rygskade, der opstod den 18. april 2012 under træning i et træningscenter. Klageren udførte en squat-øvelse med 70 kg, da ryggen pludselig skød ud til højre side, hvilket forårsagede kraftige smerter. Han fik efterfølgende konstateret en diskosprolaps mellem L5/S1.

Klageren anmoder om, at AIG anerkender, at ulykken opfylder definitionen af en ulykke dækket under ulykkesforsikringen, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og hans gener, samt at kravet ikke er forældet.

Klageren beskriver hændelsen som en pludselig opstået skade, da hans fod formentlig gled i sved på gulvet, hvilket forårsagede en skæv balance og efterfølgende diskosprolaps. Han henviser til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, hvor lignende hændelser er blevet anerkendt som ulykker. Han fremhæver, at han ikke havde daglige eller konstante smerter før ulykken, og at de nuværende smerter ikke kan fjernes ved udspændingsøvelser og let træning, som tidligere.

AIG har afvist at udbetale ménerstatning med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem klagerens gener og hændelsen, samt at kravet er forældet. Selskabet mener, at klagerens gener skyldes en forudbestående degenerativ ryglidelse, som er undtaget af ulykkesforsikringen. De gør opmærksom på, at hændelsen er anmeldt for sent i henhold til Forældelsesloven § 3, da anmeldelsen blev modtaget den 8. maj 2015, mere end tre år efter skadedatoen den 18. april 2012.

Selskabet fastholder, at méngraden er fastsat til mindre end 5% på grund af manglende årsagssammenhæng, og at spørgsmålet om årsagssammenhæng og mén bør forelægges for Arbejdsskadestyrelsen.

Klageren fastholder, at der er tale om straks-symptomer og bro-symptomer, og at han ikke har været symptomfri i perioden fra ulykkestidspunktet til dags dato. Han henviser til, at hans sundhedsforsikring har godkendt behandlinger for rygener.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold, da det ikke er bevist, at hovedårsagen til diskosprolapsen og klagerens nuværende gener i ryggen er den anmeldte hændelse den 18. april 2012. Nævnet har lagt vægt på, at klageren inden denne dato har haft smerter i ryggen, og at der ikke er sikre holdepunkter for brosymptomer mellem hændelsen og klagerens aktuelle gener. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have fastsat méngraden til under 5 %.

Endvidere bemærkes, at selv hvis det kunne bevises, at der er årsagssammenhæng mellem klagerens gener og hændelsen, ville kravet være forældet forud for anmeldelsen den 8. maj 2015, da smerteudløsningen ved hændelsen, lægekonsultationerne og de iværksatte behandlinger efter nævnets opfattelse fører til, at den 3-årige forældelsesfrist skal regnes fra hændelsesdatoen, jf. Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3.